Kærlighed til rødderne
Køb billet 150-335 KR

Webern, Tjajkovskij & Dvorák

Kærlighed til rødderne

Det er lyden af musikhistoriens vingesus, når nogle af de største komponister hædrer deres forbilleder.

Musik opstår aldrig ud af ingenting. Den opstår af kærlighed. Komponister elsker at gribe tilbage til et udgangspunkt og bliver inspireret af deres forgængere eller af de historiske rørelser i hjemlandet.

I koncerten her kan du således høre en modernist, der er dybt fascineret af barokken sirlige former, en romantiker, der lytter til Mozarts musikalske overskud – og en nationalist, som har tabt hjertet til sit hjemlands sange.

Webern udforsker barokkens finurlige former, og Tjajkovskijs store idol Mozart ville have nikket nådigt til hans hyldest til rokokoen.

Dvorák er som altid dybt optaget af sit elskede Bøhmens musikarv, og alle tre giver de os et vidnesbyrd om, at musikken aldrig står alene. Den er altid kombineret med kærlighed.

Koncerten byder også på et gensyn med den unge cellist Jonathan Swensen, som var en populær vinder af Den Danske Strygerkonkurrence forrige år.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk