Landskabets toner
Køb billet 105-175 KR

Fyraftenskoncert

Landskabets toner

En koncert, der spadserer lige lukt ind i hjertet – og tager dig med ud over symfoniske bakkedrag og på vilde vover.

Velkommen indenfor i Brahms’ verden! Vi tager jer med på en opdagelsesrejse gennem landskaber, der både er solbeskinnede og stormombruste. Brahms’ 1. symfoni er nemlig en hel verden i sig selv, hvor lys og luft møder intensitet og alvor. De enorme kræfter lurer lige under landskabets idylliske overflade, og det er umuligt ikke at blive draget ind i orkestrets ubønhørlige opbygning af tøjlet energi.

Den første symfoni er således det perfekte møde med Brahms’ musik: De store følelser emmer under overfladen, men bliver altid tæmmet af musikkens imødekommenhed. Symfonien er en samlet fortælling fra de allerførste paukeslag til de allersidste toner, og Brahms taler inderligt og indfølt til hver eneste af os i salen.

Fyraftenskoncerten er et 45-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.