Mit fædreland
Køb billet 155-340 kr

Segerstam & Smetana

Mit fædreland

Fra det nordligste Finland til hjertet af Bøhmen; fædrelandet slår rod i musikken med eventyrlig kraft og uforbeholden kærlighed.

Bedřich Smetana var en mand, der elskede sit fædreland – og sjældent er noget geografisk område skildret mere indfølt og hengivent end Bøhmen bliver det i Smetanas musik. Her findes episke sagn, heltemodige riddere, majestætiske slotte, drømmende landskaber og onde møer – og alt sammen fremstår det lyslevende i Smetanas tonesprog.

Det samme, men dog i en helt, helt anden boldgade, kan man sige om Leif Segerstam. Han dirigerer sit fædrelands store komponister med en
klangfuldhed, der får det finske landskab til at stå tindrende klart midt i koncertsalen. Hans egne symfonier er ikke mindre sceniske, om end topografien i højere grad beskriver et indre landskab af personlig klangmystik. Skjulte betydninger og ordspil er centrale for Segerstam, men tonerne henter han ifølge ham selv direkte fra naturens vældige nodemateriale.

To bud på musikalsk landskabsmaleri, når det er allerbedst.

Segerstams rolle som 1. gæstedirigent, de medfølgende koncertaktiviteter og indspilninger er gjort mulig med støtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinusfonden.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk