Musikduellen
Køb billet 100-345 kr.
Koncertformat: Musik med mere

Cilius & Hammer

Musikduellen

Fagnørderne og TV-værterne Frederik Cilius og Mathias Hammer går i ringen mod hinanden – for én gang for alle at afgøre, hvilke klassiske værker, der er bedst!

Handsken er kastet! To af den klassiske musiks fremmeste forkæmpere støder sammen i Symfonisk Sal og lader publikum være dommere over, hvem der har den bedste smag.

Orkestret er duoens velvillige sparringspartnere, og der vil blive dystet på både ouverturer, solokoncerter, suiter, symfonier og komponister, inden publikum til sidst skal tage stilling til hvem, der vinder på point – eller ligefrem knockout?

Frederik Cilius og Mathias Hammer er i topform som de to kamplystne kombattanter, ganske som man har oplevet dem i ni sæsoner af DR’s seerhit Den klassiske musikquiz. Men her hører sammenligningerne også op, for nu skal der ikke længere gættes. Der skal slås fast og uddeles en lind strøm af doloroso, svidende personlige jabs og musikalske hooks tynget med g-nøgler.

Glæd dig til en tonerig titelkamp – fuld af fantastisk musik, blændende vid og masser af glimt i øjet