Open Orchestra
Køb billet 50-110 kr.
Koncertformat: Kontakt
Koncertformat: Musik med mere

Familiekoncert | KonTakt

Open Orchestra

Bevæg dig frit mellem orkestrets instrumentgrupper og få en unik oplevelse af det store sammenspil, mens musikerne spiller rundt om dig – så tæt på, at du kan røre musikken.

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det er at være midt inde i et orkester – mens musikken spiller? Nu får du chancen for at prøve det!

I Open Orchestra inviterer vi publikum til at opleve musikken midt i fællesskabet – fuldstændig ligesom orkestrets musikere. Musikerne er placeret i grupper, og publikum kan gå rundt blandt dem – og skifte plads mellem værkerne. Musikken lyder nemlig helt forskelligt, hvad enten du hører den fra violinernes eller basunernes plads i orkestret. Oplev samspillet mellem musikerne – og dirigentens betydning for musikken.

Koncerten er både for den vante koncertgænger, som vil opleve orkestret på en helt ny måde – og for dig, der gerne vil opleve orkestret for allerførste gang. Og så er den perfekt for børn. Musikken bliver de allerdejligste toner af blandt andet Tjajkovskij, Grieg samt en overraskelse fra filmens verden. Undervejs fortæller vi om musikken, så du kommer helt tæt på – både på musikerne og på musikken.

_
Open Orchestra er udviklet af Copenhagen Phil med støtte fra Nordea-fonden