Verden er fuld af klaverkoncerter – men få er så majestætiske, udfordrende og slet og ret underholdende som Tjajkovskijs første klaverkoncert. Tjajkovskij strør generøst om sig med musik så fuld af karakter, at de fleste komponister ville have givet deres højre arm for at kunne gøre det samme. Klaverkoncerten fryder ikke blot med sit virtuose spil, men også af det ene brusende og berusende tema efter det andet.
“Pandemonium, delirium tremens og raseri!” Sådan anmeldte en kritiker Tjajkovskijs femte symfoni, da den blev opført første gang. Det har næppe været ment som en ros, men Tjajkovskij kunne virkelig som ingen anden skrive den slags følelser frem i sin musik. Den femte er på mange måder hans mørkeste symfoni, men midt i mørket rummer musikken også en enorm modstandskraft. Tilsammen gør det symfonien til et værk, der fæstner sig dybt i lytterens sind.