Lys og lyrisk! Dvorák er i sit allermest optimistiske og lyse lune i den 8. symfoni. Musikken synger og sprudler i et kalejdoskopisk skiftende humør – overstadigt dansende mellem farverige landskabsbilleder og dramatiske højdepunkter. Symfonien er en kærlig bøhmisk omfavnelse af den allermest varmhjertede og velmenende slags.
Også i ouverturen til Vanda får vi nationalromantisk valuta for alle pengene med tragik, folklore og udsøgt vellyd fra hjertet af Bøhmen.
Prokofjev er derimod kantet og ud til bens på den allermest fascinerende facon i den tredje klaverkoncert. Her kommer klaveret ud i alle kontraster – ikke mindst de mest underholdende og sarkastiske af slagsen. Det er en musikalsk evighedsmaskine af en koncert – og så er den så virtuos, at man ikke får lejlighed til at høre den særlig tit i koncertsalen. Her er den i gode hænder hos Alexander Gavrylyuk, der vender tilbage til orkestret efter en fremragende koncert sidste sæson.