Vi er så vant til at høre Mozarts mesterværker i orkestret, at det kan være svært at huske på, hvor hans karriere fik sin begyndelse: På klaveret.
Mozart var som bekendt et geni på klaveret – og det kan høres. Sonaten i B-dur er det perfekte eksempel på, at selvom Mozarts musik er lys og let er der altid en tyngde i den. Fantasien i c-mol fortsætter i mørket; c-mol er traditionelt tonearten for de dunkle følelser og drama.
Peter Rösel sætter fantasien sammen med sonaten i c-mol – to værker, der ikke bare er skrevet i samme toneart, men også udgivet sammen.
Vi får også lov at høre en sonate af Mozarts store inspirationskilde Haydn – og en sonate af Beethoven, der førte Mozarts fakkel videre. Peter Rösel sætter med andre ord Mozart lige der, hvor han hører hjemme: I midten af musikhistorien.