De ikoniske karakterer Luke Skywalker, Prinsesse Leia, Han Solo og Darth Vader flytter ind i Musikhuset, når Star Wars – A New Hope vises på det store lærred i en unik opsætning i Store sal.
Gå ombord i Tusindårsfalken og oplev det første favntag med et utroligt univers i en galakse langt, langt væk.
Den mørke side vil overtage herredømmet over galaksen og kun jedien Luke og hans venner kan stoppe dem.
Filmen bliver vist samtidig med komponisten John Williams’ legendariske musik spilles live af Aarhus Symfoniorkester.
Star Wars – A New Hope havde premiere i 1977 og betød starten på en af filmhistoriens største franchises, der lige siden har haft enorm indflydelse på, hvordan filmkunst skabes.
De visuelle special effects og musikken står som filmhistoriske hjørnesten, og musikken til Star Wars – A New Hope indbragte John Williams en Oscar for Best Original Score.