Køb billet 100-285 KR

BACH

Strålende jubel

Det er lyden af opfindsomhedens triumf når musikhistoriens største geni folder sig ud med begejstring og glæde.

”Bach er musik for evigheden – og for i dag.” Sådan lyder maestro Soustrots begrundelse for at vælge disse tre værker af Bach. Her får musikerne i orkestret lov til at stråle igennem, når den store symfoniske klang forvandler sig til intrikat sammenspil i barokmusikken. Faktisk er det næsten en kammermusikalsk opgave for musikerne, når stemmerne væver sig ind og ud mellem hinanden.

Det ser de to solister frem til, fortæller solooboist Oliver Nordahl: ”Jeg glæder mig til at dykke ned i musikken, fordi koncerten for violin og obo i den grad handler om sammenspil. Ikke kun mellem violinen og oboen, men også mellem solisterne og orkestret. Bach leger meget; stemmerne krydser hinanden, og vi kaster fraserne frem og tilbage og efterligner hinanden. Det er ganske enkelt glad musik – og jeg håber, at publikum kan se, hvor sjovt vi har det, når vi spiller. Det virker, som om Bach havde en fest med at skrive musikken – det bliver i hvert fald en fest at spille den!”

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk