Brahms’ Haydn-variationer er noget af den mest charmerende musik, der nogensinde er skrevet. De legende variationer får alle orkestrets instrumenter til at stråle og går direkte i hjertet på lytteren, og du vil opleve, hvorfor dette er et af de mest spillede værker i de klassiske koncertsale.
Musik kommer ikke bare af sig selv – den er en del af et stort fællesskab, hvor komponisterne inspireres af hinanden på kryds og tværs. Du kan opleve sammenhængen til denne koncert, når vi ikke bare spiller musik af Brahms, men også af hans store inspirationskilde: Haydn.
Haydn var samtidens superstjerne, den mest berømte komponist i Europa – og Militærsymfonien viser hvorfor. Her er både muntre aristokratiske toner, komiske tinsoldater – og et møde med krigens rædsler.
–
Fyraftenskoncerten er et 50-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.