Symphony of Horrors
Køb billet 360 kr.
Koncertformat: Kontakt
Koncertformat: Musik med mere

Nørdkoncert

Symphony of Horrors

Sammen med Jakob Stegelmann hidkalder vi (under)verdens bedste film- og spilkomponister og inviterer soundtracket til dine yndlingsmareridt ind i koncertsalen.

I gyserfilm og horrorgenren er der én gylden regel: Skruer du op for musikken, skruer du op for uhyggen. Og til denne koncert drejer vi lydstyrken helt op til 13.

Jakob Stegelmann er vært for et rådnende potpourri af unævnelige rædsler i form af musikken og temaerne til de film og spil, som gennem årene har givet os de mest frydefulde gys og største chok – for ikke at tale om en akut angst for at gå alene på toilettet.

Seriemordere, zombier, dræberhajer, fremmede livsformer og svenske kultister er blot nogle af de karakterer, vi fornyer bekendtskabet med til koncerten, hvor vi sammen nyder gysergenrens allermest grumme fornøjelse: Det er ikke os, det går ud over. Ikke i dag i hvert fald.

Glæd dig til en halloweenkoncert, hvor du frit kan slippe dit indre uhyre løs. Kom udklædt til lejligheden – vi udlover særlige præmier til bedste gyser-cosplay begge aftener:

1. præmie
1.000 kr. gavekort til Faraos Cigarer
2 x billetter til valgfri koncert arrangeret af Aarhus Symfoniorkester

2. præmie
500 kr. gavekort til Faraos Cigarer
2 x billetter til valgfri koncert arrangeret af Aarhus Symfoniorkester

3. præmie
2 x billetter til valgfri koncert arrangeret af Aarhus Symfoniorkester

Koncerten er støttet af Kirsten og Gunnar Fonden som en del af Music City Aarhus 2022