Troldspejlet koncert
Køb billet 90-160 kr

Familiekoncert

Troldspejlet koncert

Tegnefilm, troldmandsskole og computerspil – musikken skaber magien.

Når vi ser en Harry Potter-film, tager ud til en fjern galakse eller spiller et computerspil – er det musikken, der giver det hele liv – især når den leveres af et stort symfoniorkester. Der er ingen spænding, ingen sjov og kærlighedsscenerne virker utroværdige, hvis det ikke var for komponisternes evne til at sætte kombinationen af de helt rigtige instrumenter og toner sammen på den helt rigtige måde.

Ved denne familiekoncert får du mulighed for at dykke ned i denne guldgrube af musik, guidet på vej af Jakob Stegelmann, redaktør og vært på Troldspejlet.

Jakob har sammensat et forrygende program med musik fra de kendteste film, tegnefilm og computerspil, så det er bare at læne sig tilbage, lukke øjnene og lade billederne træde frem på nethinden. Lad os sammen tage af sted ud i fantasiens og filmens univers – godt hjulpet på vej af musikken.