Mahan Esfahani er blandt verdens bedste på cembalo – et instrument, der har været tæt på at uddø og som siden begyndelsen på 1900-tallet, har oplevet en genoplivning i sin popularitet.

En af dem, der var medvirkende til, at instrumentet fik endnu en chance, var den franske komponist Francis Poulenc, der skrev ’Concert champêtre’ specifikt til cembalo. Værkets titel er en reference til en særlig genre af malerier – på dansk kaldet pastoraler – hvor motivet ofte er havefester og landlig idyl.

Sofistikeret sjov

”Værket gør grin med disse malerier og deres kunstneriske koncept. ’Concert champêtre’ er et underholdende og sjovt værk – det er ikke så man griner højlydt, men det er humoristisk på den ironiske og sofistikerede måde” forklarer Mahan Esfahani.

’Concert champêtre’ er et ironisk portæt af livet på landet, set fra storbymennesket Poulencs perspektiv. Francis Poulenc var fra Paris, og han satte stor pris på storbylivet, men han havde valgt at flytte ud på landet, for bedre at kunne koncentrere sig om at komponere. Efter sigende blev det dog en anelse kedeligt for storbymennesket Poulenc, hvilket muligvis har været en del af inspirationen for værket.

Blander fortiden og nutiden

For Mahan Esfahani, er det især blandingen mellem det nostalgiske og det nyskabende, der er spændende ved værket. Mahan siger dog i samme åndedrag, at han ikke er sikker på, at det havde fungeret, hvis ikke det havde været for Poulencs geni.

”Der er den lejlighedsvise påmindelse om cembaloets fortid – altså gammel musik, med ornamenter og dekorationer, flæser og sløjfer – men Poulenc vender det på hovedet. Det føles som at kigge på et landskab, gennem den forkerte ende af en kikkert. Poulenc overdriver gerne en pointe, gør det groteskt, for at vise hvor grinagtigt det kan være. Men det er aldrig uærligt”, forklarer Mahan Esfahani.

Værket er skrevet til cembalo, specifikt til den polske stjernecembalist Wanda Landowska, som Poulenc kendte personligt.

”Poulenc skrev værket til Wanda Landowska, som var den første rigtige koncertcembalist. Hun var ikke den eneste, men hun var den bedste. Hun var en stjerne i 1920’ernes Paris – sofistikeret, charmerende, udenlandsk uden at være for fremmed. Hun indså, at hvis cembaloet skulle overleve, så var det nødvendigt med ny musik til cembalo”, fortæller Mahan Esfahani.

Samarbejdet mellem Poulenc og Landowska formåede at holde liv i cembaloet og det lever stadig i bedste velgående. 80 år efter Poulenc skrev værket, spillede Mahan Esfahani på radiokanalen BBC 3, i programmet ’New Generation Artists”.

Et sjældent møde med César Franck

Mahan Esfahani ser også frem til at høre César Francks ’Symfoni i D-mol’ opført – både fordi det er et fantastisk værk, hvor Mahan Esfahani især roser slutningen af tredje sats, men i lige så høj grad fordi han aldrig før har hørt værket opført før, da det efterhånden aldrig spilles mere.

”Aftenens koncert er et fransk program, men da Francks symfoni blev opført første gang i 1889, blev den kritiseret for at være for tysk. Det var et meget følsomt værk i Paris. Man havde lige tabt en krig til Preussen, så ideen om, at en nationalkomponist vendte sig væk fra den franske stil, var ilde set”, forklarer Mahan Esfahani.