Mahlers afskedshilsen 1907
AF LEIF V. S. BALTHZERSEN
Aarhus Symfoniorkesters overordnede temaer for sæsonen 2023/24 er fællesskaber, samarbejde og konflikt. Ved koncerten den 21. marts opfører orkestret blandt andet Gustav Mahlers 5. symfoni. Som en af datidens største og meget krævende dirigenter oplevede Mahler i allerhøjeste grad både samarbejde og konflikter i forbindelse med sit arbejde med orkestre, dvs. i samarbejdet med fællesskabet af musikere.
I år 1897 havde Mahler opnået en af det tysksprogede områdes allerstørste stillinger inden for musiklivet, idet han blev direktør for hofoperaen i Wien, den nuværende statsopera. Mahlers kunstneriske arbejde gav genlyd i hele verden, men var samtidig tillige meget belastende for ham, både på grund af selve arbejdsbyrden og idet han selvsagt også mødte modstand mod sine mange ændringer og reformer. Desuden mærkede den konverterede jøde Mahler antisemitismen.
I 1907 besluttede Mahler at opsige sin stilling ved hofoperaen. Samme sommer blev han ramt af to frygtelige ulykker – hans ældste datter døde, og han fik selv konstateret en uhelbredelig hjertesygdom.
Selvom beslutningen om at holde op var taget allerede i foråret 1907, og selvom Mahler dirigerede sin afskedsforestilling i oktober samme år, blev hans afskedshilsen til hofoperaens personale først trykt i december 1907 (efter forskellige redigeringer). Denne på én gang personlige og formelle hilsen – det er både en kunstner og en direktør, der taler her – vidner også om fællesskaber, samarbejde og konflikt:
TIL HOFOPERAENS ÆREDE MEDLEMMER!
Timen er kommet, der sætter en grænse for vores fælles gerning. Jeg forlader det værksted, som er blevet mig kært og siger Dem hermed farvel.
I stedet for en helhed, noget afsluttet, således som jeg har drømt om det, efterlader jeg et stykværk, noget ufuldendt, således som det er bestemt for menneskene.
Det er ikke min sag at afgive en dom over, hvad mit virke er blevet til for dem, som det var viet til. Men jeg må i et øjeblik som dette sige om mig selv: Jeg har ment det ærligt, sat mit mål højt. Ikke altid kunne mine bestræbelser blive kronet af succes. Ingen er overladt så meget til ”materiens modstand” – ”objektets ondskabsfuldhed” som den udøvende kunstner. Men jeg har altid sat min hele person ind for det, underordnet min person i forhold til sagen og mine præferencer i forhold til pligten. Jeg har ikke skånet mig selv og havde derfor også lov til at kræve den yderste anstrengelse af andre.
I kampens trængsel, i øjeblikkets hede blev De og jeg ikke sparet for sår og fejltagelser. Men var et værk lykkedes, en opgave løst, så glemte vi al nød og møje, følte os overmåde belønnet – også uden ydre tegn af succes. Vi er alle kommet videre og sammen med os den institution, som vores bestræbelser gjaldt.
Nu skal De have min hjerteligste tak – De, som har støttet mig i min vanskelige, ikke altid taknemmelige opgave, og som har hjulpet med, stridt med. Modtag mine oprigtigste ønsker for Deres videre livsvej og for hofoperateatrets fremgang, hvis skæbne jeg også fortsat vil følge med højeste interesse.
WIEN, den 7. december 1907.
GUSTAV MAHLER
[Oversat efter gengivelsen i Gustav Mahler. Werke und Wirken. Vierzig Jahre Internationale Gustav Mahler Gesellschaft, Wien, 1996”.]
Hør det med Aarhus Symfoniorkester
Om forfatteren
Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab, forfatter, foredragsholder og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har skrevet noter for Aarhus Symfoniorkester siden 1989 og har for nylig udgivet bogen “Opera. 90 værker akt for akt” på Aarhus Universitetsforlag.