Musik i børnehøjde
Børn skal ses og ikke høres! Sådan var det engang. Børn skulle kun sige noget, når de blev spurgt, og børns musiceren var for kun for dem, der havde talent. I skolen måtte kun de børn med de smukke stemmer synge med, og musikundervisning var fra en tidlig alder efter mesterlære-princippet, hvor barnet lærte at spille på et instrument ved at iagttage og eftergøre den kloge lærer, og hvor noder og teknik var højt agtet. Man så børn som ufærdige skabninger, der kunne formes som en klump ler efter de gældende normer.
I dag ser vi heldigvis anderledes på det. Barnesynet har ændret sig markant, og i dag ses barnet i højere grad som et individ, der rummer mange potentialer allerede fra fødslen. Det er slet og ret et menneske fra starten. Mange strømninger i pædagogikken og samfundet generelt har været med til at ændre barnesynet til det vi har i dag. I musikpædagogikken har den såkaldte reformpædagogik med sit paradigmeskift først i 1900-tallet haft en stor indflydelse på den måde, vi praktiserer musikpædagogik på i dag. Med bla. John Dewey, Ellen Key og Marie Montesorri som forbilleder arbejdede den reformpædagogiske bevægelse for en grundlæggende forandring af den indlæringspædagogiske praksis hen imod en mere barnecentreret pædagogik, hvor barnet havde betydning i sig selv fremfor bare at være et objekt, som den voksne kunne forme.
Bernard Christensen (1906-2004) var en af dem, der førte an i den nye bølge af musikpædagogik. Han tog udgangspunkt i jazzmusikken og de rytmisk-kropslige udfoldelser. Nodekendskab skulle ikke være en forudsætning for at lave musik, og sammen med bevægelsespædagogen Astrid Gøssel (1871-1975) var han igangsætter for en ny æra i dansk musikpædagogik, hvor barnets egne bevægelser og udtryk sammen med en improviserende tilgang var centrum for de musikalske aktiviteter. De mødte børnene i øjenhøjde, der hvor de var. Barnets egne evner var nu udgangspunktet i stedet for de voksnes. Bernhard Christensen skrev bla. den stadigt populære børnesang ”Der var engang en abe” og den måske lidt mindre kendte ”Misse var slank”
Ud af den skole som Bernhard Christensen og Astrid Gøssel skabte, blev nye musikpædagoger uddannet. Bl.a. Grethe Agatz (1913-2004), Jytte Rahbek Schmidt (1909-2009) og Lotte Kærså (1929-2022), som alle sammen kom til at blive toneangivende for nutidens måde at undervise små børn i musik. De arbejdede alle med en legende, improvisatorisk tilgang til børnemusikken og tog børnenes egne bevægelser og initiativer ind i musikken. Det var slut med at sidde pænt på en stol, når der skulle synges. Nu skulle kroppen med: fagter, fabuleren, dans og bevægelse indtog børnemusikken.
Den nye musikpædagogik var også præget af nye sange. Det var ikke længere kun den danske sangskat i form af salmer og viser med sine til tider ret svære tekster, der blev brugt. Der blev skrevet nye sange med barnets hverdag som udgangspunkt og klassikere som: Her bor jeg (Kærså), Jeg har lommerne fulde af kastanjer (Kærså) og Kom ud og lege (Agatz) blev skabt.
Det’ for børn
I kølvandet på disse første pionerer indenfor den moderne børnemusik kom flere til, og på skuldrene af dem alle står vi, der er her nu. Barnets egen verden er stadig i centrum for musikpædagogikken. Barnets legende tilgang, fantasi, improvisation og bevægelse er kernepunkter for den undervisning, der foregår på landets musikskoler.
I Musikkens børn-projektet er det netop også barnets verden vi har taget afsæt i, når vi skulle udvælge de forskellige værker, sætte tekst til de gamle musikstykker og lave oplæg til dans og børns egne bevægelser til den symfoniske musik. Også mange af de andre nyere børnemusikkunstnere trækker på arven fra Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og deres umiddelbare efterfølgere. I Aarhus kan man f. eks ofte møde orkestrene Skraldebang, Æsken og Musikflyveren, som alle laver aktive koncerter for børn og deres familier, hvor kroppen og fantasien får masser af spillerum.
I kraft af at musikmedierne over de seneste årtier har ændret sig markant, er der også sket store forandringer i den måde børn tilgår den indspillede musik i deres hverdag. Digitale musiktjenester som YouTube og Spotify gør det nemt at finde frem til yndlingssangene og høre dem igen og igen, og børnene kan på den måde få stor medbestemmelse over hvilken musik, de vil høre; på godt og ondt. På den ene side giver det mulighed for at gå på opdagelse i alt det, de godt kan lide, og finde mere af samme slags. På den anden side kan der være en tendens til at de hurtigt bliver ”kræsne” og utilbøjelige til at give ny musik en chance, hvis de ikke umiddelbart synes om den, fordi det er så nemt at hoppe videre til noget andet og de har vænnet sig til selv at styre, hvad der skal komme ud af højtalerne på stuegulvet og i bilen. Hvis man gerne vil dele sin egen yndlingsmusik med sit barn og værne om deres åbenhed overfor nye typer af musik, kan det derfor være nødvendigt at gøre en aktiv indsats for det. I kan fx lave playlister i fællesskab, hvor I skiftes til at vælge en sang; og I kan gøre noget ud af at lytte aktivt sammen og tale om hvad I kan høre eller hvad, I godt kan lide ved en sang eller indspilning. Ved liveoplevelser af musik, vil børn ofte være meget åbne overfor at lytte til noget nyt. I kan opsøge børnekoncerter, når det er muligt, men sommeren og det varme vejr byder også på mange muligheder for at få mere uformelle musikalske oplevelser, som kan gøre et kæmpe indtryk på små ører, selvom de ikke umiddelbart er tilrettelagt for børn. Det kan både være udendørs koncerter, som ikke stiller helt de samme krav til at kunne sidde stille længe og bare lytte, som en koncert i en koncertsal; fx i forbindelse med sommerens jazzfestivaler rundt omkring i de danske byer. Og det kan være spontane oplevelser med gademusikanter, man tilfældigt kommer forbi på storbyferien. De fleste børn bliver umiddelbart draget af livemusik, og uanset hvilken type, det er, kan det være en væsentlig del af den musikalske opdragelse at give sig tid til dyrke den slags spontane musikalske oplevelser, hvor man har mulighed for at gå helt tæt på en lille gruppe musikere og fordybe sig i både synet og lyden af deres instrumenter.
I både Aarhus og København er der i forbindelse med jazzfestivalerne også masser af koncerter, som er særligt tilrettelagt for børn.
Links
👉 Radiopodcast om Lotte Kærså i anledning af hendes død i januar 2022
👉 Familiekoncerter med Aarhus Symfoniorkester