Musikalitet
Hvad vil det sige at være musikalsk? Er jeg selv musikalsk? Er mit barn? Og er det vigtigt at være det, hvis jeg gerne vil understøtte mit barns musikalske udvikling? Disse spørgsmål har mange forældre stillet sig selv. Mange tænker på sig selv som umusikalske, og det er ærgerligt! Det kan spænde ben for, at musikken kan blive en aktiv del af familielivet. Musikken kan nemlig berige samværet mellem barn og forældre og åbne op for en stor verden af oplevelser for barnet både her og nu og i barnets fremtidige liv.
I denne artikel vil vi gerne tale om musikalitet. Hvad er det, og hvorfor er musikalitet vigtig i relation til barnets udvikling.
Musikalitet er et bredt begreb. Før i tiden talte man om musikalitet som et medfødt talent for musik. At nogle, som reel meget få, børn besidder en særlig musikalsk evne og derfor har let ved at lære sig musikalske færdigheder. Den definition lever desværre stadig hos nogle. Desværre fordi det begrænser vores åbenhed overfor musikken, hvis vi fra starten har en tro på, at det er de særligt udvalgte, der er musikalske og at resten af befolkningen er mere eller mindre tonedøve! Moderne forskning siger imidlertid noget helt andet.
Musikalitet kan forstås på flere måder:
- Som evnen til at opfatte musik som noget meningsfuldt og struktureret og til at udtrykke sig i sang, spil eller dans
- Som en bevidsthedsform, der intuitivt sætter en person i stand til at opleve og udtrykke enhed i mangfoldigheden.
Alle mennesker er født med anlæg for musikalitet, som dog varierer fra person til person. Radikal umusikalitet, medfødt tonedøvhed, kaldes for amusi, er arvelig betinget og skyldes en anormalitet i hjernen. Den tilstand er til stede hos kun ca. 4 % af befolkningen. Det er ca. halvt så mange, som der er ordblinde. Der er altså ikke særlig mange, der har amusi, selvom der er mange, der betegner sig selv som tonedøve. Tonedøvhed anser vi for et forældet udtryk og som hæmmende for diskussionen om musikalitet, da det taler ind i den forestilling, at rigtig mange er medfødt tonedøve, hvilket ikke er sandt. De fleste mennesker som omtaler sig selv som tonedøve, er i virkeligheden utrænede.
Så musikalitet handler altså ikke om, om man har talent, spiller et instrument, er lige så god til at synge som dem i X-factor eller om man altid rammer tonen perfekt. Det handler om at være modtagelig overfor musikalske udtryk og selv udtrykke sig musikalsk, skabende, improviserende, lyttende og legende. I musikalske aktiviteter og i samspillet med andre mennesker.
Både arv og miljø spiller en rolle for musikaliteten. Uanset hvad man har med fra fødslen, spiller miljøet en afgørende rolle for barnets musikalske udvikling. Både hvad angår udviklingen af musikalske færdigheder og evnen til at være åben overfor musikalske indtryk og begå sig i verden på en musikalsk måde. Her er det både hjemmemiljøet med forældre og søskende, der er vigtigt, men også den omverden barnet vokser op i. Det kan være helt bevidst, at man i familien investerer i et klaver, som er til rådighed for barnet eller at nogle i familien spiller musik. Der kan også være en ubevidst mere tilfældig påvirkning, som man som forældre ikke er herre over. F.eks. om der er en pædagog i daginstitutionen, der spiller og synger, en skole med adgang til musikinstrumenter, et stærkt fællessangsmiljø til familiefesterne, vejfesterne eller lign.
Hvordan kan man understøtte sit barns musikalske udvikling?
Som forældre er I de vigtigste rollemodeller i jeres børns liv. Dette gælder for alle livets områder – også det musikalske. Ønsker man, at ens barn vokser op med en fri og ubesværet adgang til sit musikalske potentiale, er det bedste, man kan gøre at gå foran med det gode eksempel. Ved selv at udvise glæde ved musik og deltage aktivt i den, hver gang lejligheden byder sig. Det kan være noget så hverdagssimpelt som at synge, danse eller klappe med, når man lytter til musik, man godt kan lide. Eller at vove sig ud i at synge med på fællessangen ved familiefester og offentlige arrangementer eller salmerne i kirken, selv om man ikke føler sig hundrede procent sikker på melodien. Hvis man som voksen føler sig usikker på sin egen musikalitet og derfor holder sig tilbage fra at deltage, kan det nemt komme til at smitte af på barnet. Så vær modige – og frimodige – og kast jer ud i musikken. Undgå at tale dårligt om jeres egen og andres musikalitet; træk på skuldrene, lad som ingenting eller le ad jer selv, hvis I rammer ved siden af. Vis barnet, at det er ufarligt at fejle, og at øvelser gør mester; også når det gælder musik. Lad musikken fylde noget i familielivet og invitér barnet til at indgå i musikalsk samvær sammen med jer.
Det musikalske samvær kan spænde over mange forskellige aktiviteter. De kan være mere eller mindre planlagte eller spontane. Med inspiration fra Musikkens Børn koncerterne, kan I finde rasleæg og tørklæder frem og sammen gentage de sanglege og musikaktiviteter, som I blev præsenteret for der. Brug gerne filmene eller indspilningerne som inspiration eller til støtte for hukommelsen. I kan bygge videre med sange, som I selv har tradition for at synge i familien eller som barnet kender fra vuggestue og dagpleje.
I de fleste dagtilbud bliver der sunget næsten dagligt, og det kan være en god idé at interessere sig for, hvilke sange, der er på repertoiret dér. For barnet vil det være med til at bygge bro mellem dagtilbud og hjemmet, hvis I som forældre lærer jer de sange, som barnet synger udenfor hjemmet og følger op på dem derhjemme. Hvis I ikke kender dem, kan I spørge i dagtilbuddet, om I må få en kopi af teksterne, om de vil lære jer nogle af dem på næste forældremøde eller lede efter dem på Spotify eller YouTube.
Men det er ikke kun, når I sidder sammen og synger en fagtesang, at barnets musikalske udvikling støttes. Det sker også, når I stopper op og lytter interesseret, hvis I går forbi en udendørs koncert, når I eksperimenterer og leger med de lyde som legetøjet, køkkentøjet og naturen kan frembringe. I denne tid, er skovbunden fuld af visne blade, som har den mest fantastiske lyd, når man går i dem. Fordyb jer i det sammen – eksperimenter med lydstyrke, tempo rytme osv. Måske er der en af jeres yndlingssange, som passer særligt godt til lyden af tramp i blade? Vi har tidligere været inde på, at stemmeleg også er en vigtig del af den musikalske udvikling. Hvis barnet kalder med det karakteristiske og melodiske ”Faa-aar/Moo-aar – jeg er fææærdiig” – så svar tilbage med et lige så melodisk ”Ooo-kaay – jeg kommeer nuuu” og lad samtalen udvikle sig til et helt lille syngespil – barnet vil helt sikkert synes, det er sjovt at synge til hinanden frem for bare at tale.
Hvis man synes, det er svært at komme i gang med musikken derhjemme, kan man opsøge undervisning f.eks. på musikskole eller privat. For de små børn er det som regel på musikskolerne, der findes hold til dem. I faget Musik og bevægelse understøttes børnenes musikalske udvikling gennem barnets naturlige glæde ved bevægelse og leg. Aktiviteterne spænder bredt fra dans, sang og instrumentspil til legende hørelære, improvisation og dramatisering. Altid på børnenes præmisser og med deltagelse af forældre eller bedsteforældre.
Gode efterårssange
Nogle eksempler på nogle sange, I kan bruge derhjemme. Find dem på spotify eller hvor du plejer at finde musik:
- Jeg har lommerne fulde af kastanjer (Lotte Kærså)
- Blæsten kan man ikke få at se (Asger Pedersen)
- Blæsevejret (Grete Agatz)
- Nu falmer skoven (Grundtvig)
Oplev – og lær mere
DR har lavet et interessant program, der sætter fokus på sangen, som noget vi alle kan lære. Det viser en gruppe danskere, der gennem træning af øre og stemme, opnår en bedre fornemmelse for deres egen stemme og et mod til at udtrykke sig med stemmen. Ordet tonedøvhed bruges i programmet. Som beskrevet ovenfor mener vi, det er en uheldig betegnelse, som man skal være opmærksom på i relation til det fåtal der reelt lider af amusi.
👉 www.dr.dk/drtv/serie/syng-med-fra-skraal-til-skoensang_203149
Sangskattekisten er klar med nye sange og film. Den 14. november 2020 kl. 14 afholdes releasekoncert for børnefamilier. Koncerten indgår i festivalen Gellerup Art Factory fest og foregår på Gellerupscenen. Nærmere oplysninger om tilmelding findes på Aarhus Musikskoles hjemmeside under menupunktet kalender.
Kilder
👉 Orla Vinther: Den store danske
👉 Sven-Erik Holgersen: Musikalitet – et begreb i forandring