AF PEER KJÆR ANDERSEN

Den polske komponist Wojciech Kilar blev født 17. juli 1932 i Lwów i det daværende Polen. Fra 1948 boede han i Katowice, hvor han i 1955 afsluttede sin uddannelse på det statslige musikakademi med højeste udmærkelse og diplom. Han har senere studeret under blandt andre Nadia Boulanger i Frankrig.

I 1960’erne var tilhørte han den polske avantgardebevægelse, der også omfattede komponister som Henryk Górecki og Krzysztof Penderecki. I 1960 modtog han Lili Boulanger prisen for værket Ode Bela Bartok in memoriam, men det blev inden for et andet felt, at han fik den store betydning. I 1959 skrev han nemlig sin første filmmusik, og det blev begyndelsen til hans berømmelse. I de følgende år skrev han musik til film af førende instruktører i ind- og udland og ved sin død i 2013 havde han komponeret musik til langt over hundrede film, bl.a. til Polanskis trilogi Døden og pigen fra 1994, The Ninth Gate fra 1999 og Pianisten fra 2002. Hans største filmsucces blev dog nok Dracula, instrueret af Francis Ford Coppola. Musikken til denne film rummer en række af Kilars foretrukne virkemidler. Han arbejder ofte med korte gentagne fraser, tunge basser og celli og dybt romantiske temaer kombineret med en minimalistisk harmonik.

Lyt her til et klip fra filmen Dracula, som også rummer de for Kilar karakteristiske pludselige udbrud.

Ved siden af den enorme produktion blev der dog også tid at komponere koncertmusik. I hans værkliste finder man bl.a. flere stykker for kammerorkester, en klaverkoncert og udover tre symfonier nogle markante, mindre værker for orkester. Som eksempel herpå kan nævnes det episke værk Exodus fra 1981, en af Kilars mest bemærkelsesværdige kompositioner. Det 24 minutter lange værk bygger på et eneste tema, som spilles over et roligt pulserende akkompagnement, meget a la Ravels Bolero, men om muligt endnu mere monoton. Med sin langsomt stigende dynamik har værket en næsten hypnotisk virkning, der røber en vis påvirkning fra de amerikanske minimalister.

Hør værket her;

I 1986 skrev Kilar Orawa, et stykke for kammerorkester. Titlen henviser til en region i den nordlige del af Polen, og de melodier, der optræder i værket, er angiveligt inspireret af folkemelodier fra egnen. Igen er de typiske kendetegn små, hyppigt gentagne figurer i et forenklet sprog, afvekslende med kaotiske, kakofoniske afsnit, der sætter enkeltheden i relief. Satsen er stramt opbygget og med en voldsom intensitet, hvilket har gjort den til et af Kilars mest spillede værker.

Hør den her: