AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Det overordnede tema for Aarhus Symfoniorkesters sæson 2022/23 er ungdom, og ved koncerten i Symfonisk Sal den 16. marts 2023 opfører orkestret et af Felix Mendelssohns ungdomsværker, Meeresstille und Glückliche Fahrt (Havblik og lykkelig rejse).

Utallige komponister har igennem tiderne skrevet musik, der har med vand at gøre. Et af de berømteste vandmusikstykker er Smetanas Moldau, og Mendelssohn selv har i øvrigt ud over Meeresstille und Glückliche Fahrt også beskrevet vand i sine koncertouverturer Hebriderne og Die schöne Melusine.

Wikimedia Commons – Martin Geisler

En af Mendelssohn-familiens husguder var den store tyske digter Johann Wolfgang von Goethe, som Felix Mendelssohn endda havde den store glæde at møde flere gange. Første gang var, da hans kompositionslærer Friedrich Zelter tog ham med på besøg hos Goethe i Weimar. Den 12-årige Mendelssohn skriver ovenud begejstrede breve hjem, og her lyder det bl.a.: ”Hver morgen får jeg et kys af forfatteren til Faust og Werther og hver eftermiddag to kys af faderen og vennen Goethe. Tænk jer! Om eftermiddagen spillede jeg for Goethe i over to timer, dels fugaer af Bach, dels fantaserede jeg. Om aftenen spillede man whist, og professor Zelter, der først spillede med, sagde: ’Whist betyder, at du skal holde mund.’”

Længe efter Mendelssohns død lavede C.E. Döpler en tegning af en af sammenkomsterne i Goethes klaverværelse. På tegningen fra 1867 sidder Mendelssohn ved klaveret, Zelter vender blad, og Goethe står og lytter. Digteren Ludwig Rellstab, der også var til stede, fortalte i sine erindringer, at glæden strålede i Goethes ansigtstræk.

Mendelssohn var ikke mere end 19 år gammel, da han komponerede Meeresstille und Glückliche Fahrt. På det tidspunkt havde den unge mand fra Berlin faktisk kun set det åbne hav en enkelt gang, og han havde endnu ikke været på nogen skibssejlads. Ouverturen bygger på to af Goethes digte, nemlig digtet Meeresstille og digtet Glückliche Fahrt.

Første del af ouverturen er langsom og består af rolige akkordfølger, der illuderer det stille hav, som skipperen nedslået ser på i Goethes første digt. Man kan undertiden høre sømandens bekymring i musikken – ”Ingen luft fra nogen side! / Frygtelig dødsstilhed! / På de uhyre vidder / rører ingen bølge sig.” Der er dog mindre bekymring i Mendelssohns særdeles smukke musik, end der er i Goethes digt:

Så kommer der et vindpust i fløjten. De øvrige træblæsere samt hornene puster med, og idet den hurtige anden del af ouverturen begynder, kommer den længselsfuldt ventede vind, der med stor tydelighed i musikken tager gradvist til og sender skibet afsted på sin ”lykkelige rejse”. Det er med andre ord det næste Goethe-digt, vi er nået til:

Den veloplagte vind- og havmusik udgør to tredjedele af værket. Hos Goethe slutter digtet med, at der bliver land i sigte, men Mendelssohn går videre end digtet, for hos ham kommer skibet tydeligvis i havn med kraftfulde skalabevægelser i musikken:

Skibet kaster anker – vi hører en nedadgående bevægelse til en fermat, hvor ankeret ligger stille:

Herefter hilses skibet af trompetfanfarer, eller også er det skibet selv, der hilser med fanfarerne:

Lyt til dette ungdomsværk ved koncerten, og læs mere om det og flere andre kompositioner af Mendelssohn i Leif V.S. Balthzersens bog Når musikken fortæller, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag: Leif V. S. Balthzersen ‘Når musikken fortæller’