Stemninger og følelser i musikken

Musik kan røre os og bevæge os. Både i overført betydning, når en melankolsk melodi griber os om hjertet, og helt konkret, når en energisk rytme giver os lyst til at hoppe og danse.

Musik kan udtrykke og understøtte en følelse, vi allerede har, og i visse tilfælde hjælpe os med at bearbejde den. Mange har prøvet at have hjertesorger og føle sig mødt og trøstet af sørgmodig musik eller en sang om ulykkelig kærlighed. Vi kender det desuden fra filmens verden, hvor musikken underbygger den stemning, som filmskaberen ønsker at formidle. Foruroligende musik under en ellers fredfyldt scene, forbereder seeren på, at der snart vil ske noget slemt.

Vores sindstilstand bliver også påvirket af den musik, vi lytter til. Vi kan bruge musikken bevidst til at slå en stemning an eller ligefrem ændre vores humør eller aktivitetsniveau. Dette kender vi fra hverdagssituationer som godnatsang, hvor musikken bruges til at berolige et barn, og mange kender måske også effekten af at spille energisk musik, mens de gør rent eller løber en tur.

Musikkens evne til at vække vores følelser hænger bl.a. sammen med den måde hjernen aktiveres på, når vi hører musik. Musiklytning aktiverer i særlig grad den del af hjernen, som vedrører vores hukommelse og erindring: hippocampus. Den aktiverer også den del, der har at gøre med vores følelsessystem: amygdala. Ud fra et evolutionspsykologisk perspektiv handler dette om, at hjernen gennem lydmønstre prøver at afkode, om der er fare på færde.

Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fortæller bl.a. om dette fænomen i podcasten ”Gråd, latter og nostalgi – hvorfor aktiverer musik vores følelser?”:

Lytter du til et ensformigt musikstykke, vil hjernen inden længe miste koncentrationen og fokusere på noget andet. En bæk, trætoppes knitren og fuglekvidder er for så vidt ingen tegn på, at noget uhyggeligt er på færde for urmennesket, så den information sorterer vores moderne hjerner fra. Men knækker en pind pludselig i underskoven, så vågner den til gengæld. Det er det samme, der sker, når vi lytter til musik.

Musik leger med vores forventninger og får os til at føle nydelse ved det. En anderledes og uventet tone, et skift fra den triste tone mol til den lyse og lette dur for eksempel, giver et skud af lykkehormonet dopamin til hjernen. Derfor er det rart for os at lytte til musik. Vores hjerner er skabt til at forudsige fremtiden, og dét er det, musikken leger med.

👉 Hør mere i podcasten: https://audioboom.com/posts/7446439-grad-latter-og-nostalgi-hvorfor-aktiverer-musik-vores-folelser

Sæt ord på

Stemninger i musikken kan også være en god indfaldsvinkel til at tale om musikken. Det kræver ikke, at man har ”forstand på” den musik, man hører. Det handler om at udtrykke sin subjektive oplevelse af musikken og dele den med andre ved at sætte ord på de stemninger og følelser, der opstår, når man hører musikken. Dette kan også være en god måde at tale med sine børn om musikalske oplevelser:

  • Hvad lyder det som?
  • Hvad kommer jeg til at tænke på?
  • Hvordan får jeg det indeni, når jeg hører den musik?
  • Hvis musikken var en historie, hvad ville den så handle om?

Musikken kan være kompleks og fremkalde forskellige følelser hos forskellige mennesker – eller ligefrem flere følelser på én gang.

Stemninger kan også bruges til at sætte ord på hvordan vi opfatter bestemte klanglige fænomener i musikken f.eks. dur og mol. Mange opfatter mol som mere trist eller melankolsk end dur. Dette kan f.eks. opleves i Aarhus Symfoniorkesters udgave af børnesangen Mester Jakob, hvor introduktionen låner fra Gustav Mahlers 1. symfoni, 3 sats, hvor man hører det velkendte durtema spillet i mol. Dette giver melodien en mere sørgmodig karakter.

Det er dog ikke entydigt sådan, at alle melodier i mol er triste. Tænk eks. på en anden kendt børnesang: Jeg har fanget mig en myg. Med sit raske tempo og drillende tekst slår den en lystig stemning an, trods det, at melodien er i mol.

Øvelser

Det kan være svært for det lille barn at lytte aktivt til et musikstykke ved eks. at sidde stille og lytte. Lav noget med barnet, der matcher musikkens karakter, mens I lytter.

  • I kan f.eks. tegne en tegning til et stykke roligt klassisk musik eller en jazzballade. Stemningen i musikken kan måske ses i den endelige tegning? Tal om jeres tegninger bagefter og se om I kan finde noget af musikken i den. (eks. her fra hjemmesiden)
  • Tegn også en tegning til et stykke musik, der er markant anderledes end det første. Er der forskel på tegnestilen?
  • Dans en vild dans til et stykke musik med masser af tempo og måske nogle sjove skift i dynamik og tempo.
  • Lad barnet ligge ned på maven og giv en hyggelig massage på barnets krop, mens I lytter til et stykke musik. Følg musikkens rytme og stemning på barnets krop evt. med en ærtepose i hver hånd og lav en lille ’sanse-dans’. Det kunne eks. være til tonerne af Delibes’ Pizzicato: