Der er ingenting i verden så stille som sne

Der er ingenting i verden så stille som sne

Januar er stilheden efter stormen. Efter julen med dens fester fyldt med julemad og kærligt selskab, efter nytåret, der med brag og rabalder siger farvel til endnu et år og goddag til et nyt. Vintermørket ligger over landet både morgen og aften, og man får måske lyst til at krybe sammen under et tæppe i sofaen og se en god film eller læse en bog. Mørket kalder på nærvær og intimitet og på stilhed sammen og hver for sig. Hvis vi er heldige, falder sneen i januar og lyser op i vintermørket. Sneen lægger sig som en dyne over veje, huse, haver og biler og dæmper lyden af byens larm, som skruede man ned for volumenknappen på verden. ”Der er ingenting i verden så stille som sne”, skrev Helge Rode i 1886. Han beskriver så smukt den rene hvide sne, der daler så tyst ned fra himlen og maler alting hvidt. Den stilhed sneen bringer med sig, når den dæmper skridt og stemmer kan bringe en lille pause ind i vores larmende verden. For uden pauser i støjen bliver vi overfyldte, overstimulerede og måske ligefrem stressede.

Hvis I har lyst til at høre Helge Rodes smukke digt med melodi af Povl Hamburger, så kan I lytte til den her:

Der er ingenting i verden så stille som sne. Tekst: Helge Rode. Musik: Povl Hamburger

Sangen synges af en mandlig operasanger, som akkompagneres af klaver og fløjte. Hvis du og dit barn ikke er vant til at lytte til opera, kan det godt lyde ret anderledes. Lyt til sangen sammen og tal det I hører: Hvad handler sangen om? Har I selv oplevet sneen, og den stilhed der følger et snefald? Måske kan I også tale om en sjov kælketur i sneen, som barnet husker. I kan også tale om lyden af musikken: klaveret og fløjten der spiller og manden, der synger med en helt anderledes stemme. Hvordan lyder den, er den mørk, stor, bred, fyldig, dyb, bedstefaragtig osv. Hjælp dit barn med at sætte ord på det hørte. På den måde udvider barnet både sit ordforråd og den sproglige og musikalske forståelse udvikles.

👉 Se teksten og læs mere om sangen 📰

Pause i musikken

Også i musikken er der brug for pauser. Hvis ikke der er pauser mellem tonerne, kan vi ikke skelne imellem dem, og melodi og rytme forsvinder. Det bliver til støj. Nogle komponister arbejder bevidst med at lade stilheden fylde særligt meget i deres musik. På denne måde bliver stilheden en lige så markant og betydelig del af kompositionen som selve tonerne. Pauserne får lytteren til at spidse øre og årvågent afvente den næste tone. En af disse komponister er amerikaneren Morton Feldman (1893-1985). I kan lytte til et af hans stykker for klaver her: For Bunita Marcus. I albumhæftet til For Bunita Marcus står der: “Bemærkning fra kunstneren: Dette album skal lyttes til på en meget lavere lydstyrke end normalt.” Grunden er simpelthen, at dét er en overvældende stor del af Feldmans produktion. Han foretrak meget, meget tyste lydniveauer og kritiserede ofte musikere for ikke at spille blødt nok.

Morton Feldman: For Bunita Marcus. Klaver: Marc-André Hamelin
Lyt til stilheden

Vi kan ikke lukke ørerne på samme måde som vi kan lukke øjnene eller munden og på den måde vælge sansepåvirkninger til og fra, når det kommer til lyd. I et moderne hverdagsliv kan det derfor være nødvendigt indimellem at tage nogle bevidste pauser fra lydene, tonerne, stemmerne og jeres egne skridt, og bare lytte til stilheden. Måske kan I høre noget andet, når I er helt stille? Måske jeres egne åndedræt og hjerteslag, måske naboens hund, måske den første forårskåde spurv i haven. Og faktisk kan stilhed også være en vigtig del af en musikalsk opdragelse. For hvis der konstant er en radio, en iPad eller en telefon, der spiller, bliver der ikke plads til barnets egen musikalitet. Plads til at genkalde sig melodier velkendte melodier for sit indre øre og måske synge de brudstykker, man kan huske. Plads til at eksperimentere med stemmen og lydene fra legetøjet mens man leger. Plads til at digte sine egne små fabulerende legesange eller eksperimentere med rytmen i sine skridt, hop eller andre bevægelser. Børn har også brug for stilhed til at dyrke og fordøje det de har oplevet og omsætte det til egne ideer.

I kan eksperimentere med ind i mellem at holde ”stilletime” i hele hjemmet, eller I kan lege med stilheden med den klassiske stilleleg, hvor det gælder om at undgå at være den, der bryder stilheden. I kan også lege med hjemmelavet tegnsprog og gennemføre et måltid, et bad eller omklædningen til nattøj helt uden at sige noget. I vil sikkert opleve, at det skærper de andre sanser og får andre lyde i rummet til at træde frem. I kan også lave jeres egen ”familiespa” med stearinlys, fodbad og massage på badeværelset, hvor I enten er musestille eller kun bruger hviskestemmer. Eller hvad med at gå en stilletur i skoven eller ved stranden? I kan jo beslutte jer for en strækning á la ”hen til den store sten derovre”. Først når I er nået derhen, må I tale sammen igen: Hvilke lyde, lagde I mærke til? Hørte I det samme? Var der nogle lyde, som I ikke ved hvor kommer fra eller nogle lyde, som var overraskende? Brug stilheden bevidst til at skærpe høresansen.