Syng syng syng!

Alle er født med en stemme, og alle børn synger, før de taler: De leger med stemmens mange muligheder og søger yderlighederne i stemmen, for at mærke, hvad den kan. Hvor dybt, hvor højt, og hvilke klange og lyde, den kan frembringe. Når barnet begynder at synge med på børnesangene, er sangen en vej ind i sproget gennem dens melodier, rytmer, rim og gentagelser.

Stemmen kan udtrykke glæde, overraskelse, frygt, vrede og fortvivlelse. Den er vejen til kommunikation med omverdenen og skaber kontakt med barnets primære omsorgspersoner. Sang er et fantastisk levende redskab til denne kommunikation. Sang knytter os sammen og skaber nærhed og fællesskabsfølelse. Og så har vi altid vores sangstemme med, hvor end vi bevæger os hen. Den er vores primære instrument og udtryksmiddel.

Det er vigtigt, at synge med børn allerede fra de er helt små. Sangen er en genvej til kommunikation og et intenst nærvær med barnet, der skaber en unik kontakt samtidig med, at sangen formidler både indhold, følelser og stemning. Sang og musikalske lege og aktiviteter stimulerer og udvikler alle barnets sanser.

Det er ikke så vigtigt, om den voksne synger ’godt’ eller rent. Det vigtige er nærværet, der opstår i samspillet med barnet, når man synger sammen.

Mange voksne har det svært med at synge for andre – selv for børn. Sangstemmen er et sårbart instrument, da den knytter sig til kroppen og personligheden. Derfor er det også med en vis blufærdighed, når de fleste voksne kaster sig ud i at synge.

I medierne er der et stort fokus på at synge godt; og hvis man kan det, så kan man komme på tv, synge på en scene, performe, være på! Men sang handler om så meget andet end ’at være på’, og det er synd, hvis man tror, man skal være på popstjerneniveau, for at synge, så andre kan høre det. Sangen er først og fremmest et medfødt instrument, vi alle har med os fra fødslen, og enhver, der kan tale, kan også synge. Vi formidler vores følelser med sangen og sangen fremkalder følelser hos dem, der hører den og dem, der synger den. Sang har en social sammenhængskraft, og giver os en følelse af fællesskab, når vi synger til familiefester, fødselsdage og begravelser. Sangen tilhører ikke en udvalgt gruppe af talenter. Den tilhører os alle.

Når vi synger, taler, råber og hvisker, bruger vi stemmelæberne. Det er et muskelpar, der sidder i luftrøret, og de er ikke større end 1,5-2 cm. Hos barnet er de kun få millimeter. Det betyder at barnets stemme er meget lys i modsætning til voksnes stemmer og især mænds, der er dybere.

Derfor kan børn ikke synge med på voksnes sange, hvis vi synger dem i et dybt leje. Prøv at lytte til dit barn, når det selv går i gang med at synge. Hvor starter barnet sin sang? Kan du også synge deroppe? Eller i hvert fald prøve? Måske synes du, det er frygtelig højt oppe og føler ubehag ved at synge deroppe. Så prøv om du kan tage den lidt længere ned uden at det bliver helt i kulkælderen og se, om barnet følger med dig. Sådan kan I finde et kompromis, hvor I begge to kan være med.

Leg med stemmerne

At synge sammen er bare én af utallige måder, du og dit barn kan udforske jeres stemmer på. Oplæsning og leg med dyrefigurer, dukker eller biler er også oplagte lejligheder til at eksperimentere med stemmens mange udtryksmuligheder. Legende udforskning af talestemmen kan være medvirkende til at udvikle et stemmemod, som også forplanter sig til sangstemmen. Flere af de gode gamle eventyr rummer oplagte muligheder for at varieret stemmebrug. Tænk bare på ”De tre bukkebruse” fra den mindste bukkebruses lillebitte pibestemme til troldens dundrende ”Hvem er det der tramper på min bro?” – eller ”Guldlok”, hvor de tre bjørne kommer hjem og siger næsten de samme replikker, men i hver deres toneleje alt efter størrelsen.

Det kan også være rigtig sjovt at afprøve stemmens lyd ned i forskellige beholdere, køkkenrullerør og lignende. Et tømt og rengjort chipsrør kan næsten gøre det ud for en mikrofon, og intet kan kalde på entusiastiske råbestemmer, som en tur gennem en tunnel med masser af ekko. En kazoo er også et rigtig sjovt og billigt instrument til stemmeleg. Prøv fx at have en hver og lav en vrøvlesamtale, hvor I ”taler” med skiftevis glad, sørgmodig og vred stemme. Samme leg kan med lidt behændighed leges med en redekam med et stykke madpapir foldet omkring – eller simpelthen ved at holde et stykke madpapir direkte mod læberne og tale, synge og vrøvle ind i det, så det frembringer de herligste summende lyde. Hent evt. inspiration fra vrøvlemonologen i den italienske tegnefilm ”La linea”:

Forskellige typer sange

I kan også gå på opdagelse i stemmens uendelige udtryksmuligheder ved at lytte til forskellige typer af sang. Lige fra den unge Tilde Næslunds fine og ligefremme version af Jeg ved en lærkerede, over operaens dramatiske arier til den varme, hæse lyd af Louis Armstrong i duet med sødmefulde Ella Fitzgerald. Der findes utallige måder at synge på, og hvis man lytter til forskellige genrer og stemmer sammen med sit barn, vil barnet vokse op med en bevidsthed om stemmens mange forskellige muligheder; og at der ikke er nogen af dem, der er mere rigtige end andre. De er hver et udtryk for en personlighed – et menneske, der udtrykker sig. Og dèt er sangens kerne: at udtrykke sig selv, sine følelser, humør og personlighed.

Jeg ved en lærkerede. Sang: Tilde Næslund Madsen
Pumeza Matschikiza og Aarhus Symfoniorkester: Sì. Mi chiamano Mimì (fra “La Bohème”)
Ella Fitzgerald & Louis Armstrong: Let’s Call the whole thing off

Læs mere om emnet

Læs mere om emnet i bogen Musikleg af Maria Burgård, der kan købes eller lånes på biblioteket.
👉Musikleg

Artikel af Professor Emeritus Inge Marstal om sang med børn:
👉 Sangens betydning for de alleryngste

Nora Bilalovic Kulset: Din musikalske kapital og Musikk og andrespråk
👉 Din musikalske kapital og Musikk og andrespråk