I denne måned skal det handle om bassen. Bassen er det instrument, der spiller de dybeste toner. Den har som regel fire strenge, men kan godt have fem eller seks. En bas kan både være akustisk og elektrisk. Typisk spiller man på en akustisk kontrabas i klassisk musik og jazz og på en el-bas i rock og popmusik. Begge instrumenter bliver dog også brugt den anden vej rundt.

Kontrabassen er bygget af træ og ligner resten af strygerfamilien i sin farve og udformning bortset fra størrelsen. I modsætning til en violin, der kan ligge på skulderen, når man spiller på den, er kontrabassen lige så stor som en voksen person. Derfor står den også opret på gulvet, og bassisten kan stryge på den med en bue eller bruge fingrene til at få strengene til at vibrere og frembringe toner. Når man bruger fingrene på bassens strenge, hedder det at pizzikere. I jazzmusik bruger man næsten altid fingrene. I klassisk musik bruger man også en bue. Buen er en lang træstav, hvorpå der er udspændt en mængde lange hvide hår fra halen af en hest. Hårene bliver smurt ind i harpiks inden man bruger buen, så den lettere kan gribe fat i strengene og på den måde frembringe lyd, når den stryges over strengene.

Selve kontrabassen er som sagt af træ. Det er faktisk en kæmpestor kasse med hul indeni. Der er små åbninger ind til kassens hulrum. Hulrummet er som en højtaler, der forstærker lyden. Fra toppen af kontrabassen er strengene monteret på nogle meget store skruer. Når man drejer på skruerne, bliver strengens tone ændret til dybere eller lysere afhængig af, hvilken vej man drejer. Kontrabassen kan spores helt tilbage til 1500-tallet.

I symfoniorkestret er der som regel mellem 5 og 8 kontrabassister og det er ikke særlig tit bassen spiller solo. Som regel er bassens rolle at spille toner, der lægger sig ind i sammenhængen og giver bund og dybde til musikken. Og så er det tit at bassen spiller det, der hedder grundtoner. Grundtonen er den tone, der er udgangspunktet for harmonikken i musikken, altså den sammensætning af toner, der skaber sammenhæng og samklang i musikken. Der findes dog også stykker, hvor man kan høre bassen spille solo. Her er en video, hvor du kan se og høre Bottesinis Elegy nr. 1 spillet af Leon Bosch.

I 1952 opfandt firmaet Fender den første elektriske bas. El-bassen er anderledes end kontrabassen på flere måder. Især størrelsen er anderledes. Den er nemlig på størrelse med en guitar, og det gjorde det nemmere for turnerende musikere at have den med sig rundt til spillestederne. El-bassen har ikke noget hulrum og må derfor forstærkes elektrisk. Derfor kobles den til en forstærker, som er en særlig højtaler lavet til bas, ved hjælp af et kabel. Med den elektriske bas kom også andre klanglige muligheder, og lyden af el-bas bruges i høj grad i pop, rock, funk og lignende.

Der findes mange gode bassister i verden. En af de største legender indenfor jazzmusikken var bassisten Charles Mingus. Han var også komponist, og hans musik er blevet meget berømt i hele verden og spilles stadig. I Danmark har vi lige nu en bassist, der hedder Ida Nielsen. Hun har spillet med den verdensberømte sanger Prince og kalder sig slet og ret for Bas Ida.

Her kan du se Charles Mingus spille kontrabas:

Hvis du har lyst til at læse om mulighederne for at modtage basundervisning så klik her for el-bas eller her for kontrabas.