Tutti kan ikke sove

Det er aften, og mørket er ved at falde på udenfor. Tutti står ved de store vinduer på gangen og kigger ud på byen. Husene er grålige i aftenmørket. Der er næsten ingen mennesker på gaden. Tutti ser en mand, der går tur med sin hund. Manden holder hundesnoren i den ene hånd og en hotdog i den anden. Tuttis mave rumler ved synet af hotdoggen.

Han lister ud i køkkenet og åbner køleskabet. Der ligger chefdirigentens madpakke. Der er stadig noget i den. Tutti kigger sig over skulderen. Der er ingen andre i køkkenet. Så snupper han madpakken og sætter sig i en sofa og pakker den op. Det er en sandwich med skinkesalat. Uhm, tænker Tutti, den ser vel nok lækker ud. Han gumler løs på det bløde brød og lægger hovedet tilbage.

”Hvad laver du Tutti?” siger en høj, lys stemme pludselig. Tutti farer sammen og gemmer de sørgelige rester af chefens sandwich bag ryggen. Der hænger lidt mayonnaise i hans mundvige og poterne er fulde af krummer fra brødet.

”Ikke noget,” siger Tutti og smiler sig bedste tigersmil så alle hans tænder funkler i lyset fra loftslampen. Den lyse stemme kommer også frem i lyset. Det er Eva, bratschisten med det brune hår. Tutti kan godt lide Eva. Hun har altid bolsjer i tasken, og så stryger hun ham altid så kærligt over pelsen, inden hun skal ind på scenen og spille med de andre i symfoniorkesteret.

”Har du nu været i køleskabet igen, Tutti? siger Eva og lyder lidt streng. Men hun smiler samtidig. Så er hun ikke rigtig sur.

”Ja, lidt,” siger Tutti. ”Men jeg var så sulten.” Tutti gaber højlydt og strækker sig i den bløde sofa. ”Jeg er også lidt træt,” siger han.

”Kom, så finder vi sted du kan sove,” siger Eva og tager hans pote i sin hånd. Tutti kan godt lide den hånd. Den er så blød og rar, og han får lyst til at følge med Eva, lige meget hvor hun går hen.

De går ned ad gangen og ind i et stort øvelokale.

”Her er der fred og ro Tutti, her kan du sove,” siger Eva. Hun slipper hans hånd og går ud ad døren igen. ”Godnat Tutti,” siger hun. ”Sov godt.”

”Godnat,” siger Tutti og vinker. Så lukker Eva døren. Der er helt stille i lokalet. Tutti slukker lyset og lægger sig i et hjørne. Det her er et godt tiger-hjørne, tænker han og slikker sin pote. Der sidder en lille rest skinkesalat, den smager stadig godt.

Tutti ligger i mørket og kigger op i loftet. Han gaber, og vender sig til den ene side. Så vender han sig til den anden side. Her er godt nok stille, tænker Tutti og vender sig igen. Så rejser han sig op. Jeg må finde noget lyd, tænker Tutti, jeg kan ikke sove i den her stilhed. Han lister ud ad døren igen. Ud på gangen. Hen til vinduet ud mod vejen. Han lægger øret til ruden. Han kan høre lyden af biler i det fjerne. Men det er ikke rigtig en god falde-i-søvn-lyd, tænker Tutti. Han lister videre. Inde bag en dør kan han høre nogen øve sig. Måske kan jeg finde et godt tiger-hjørne derinde, tænker han og åbner forsigtigt døren og kigger ind.

Det strømmer ud med vild fløjtemusik, lige i hovedet på Tutti. Det er Lena, der øver til Dyrenes karneval. Tonerne pibler ud af fløjten så hurtigt, at Tutti er lige ved at blive helt rundtosset. Nej, her kan jeg ikke sove, tænker han og skynder sig videre.

Bag den næste dør kan Tutti høre høj musik. Det lyder spændende, tænker Tutti og åbner døren lige ind til den store sal. Lyden vælter ud: trompeter, violiner, kontrabasser, basuner og slagtøj! Tutti kan se alle violinbuerne, der stryger hurtigt op og ned på samme tid. Slagtøjsspilleren slår på paukerne med store køller, og dirigenten slår vildt rundt i luften med sin dirigentstok, så hans hår flyver til alle sider. De spiller Grieg. Det lyder næsten som troldemusik, tænker Tutti. Det er godt nok højt. Han lukker døren igen. Der kan jeg da slet ikke falde i søvn.

Men så hører han pludselig en helt anden musik fra det sidste rum på gangen. Tutti lister hen og lukker op. Der sidder en ung kvinde ved et flygel og spiller. Tonerne er rolige, og tempoet er langsomt. Tutti bliver stående og lytter. Det lyder så smukt, tænker han og gaber uden en lyd. Han vil ikke forstyrre det fine klaverspil. Han lister ind i rummet, så stille han kan på sine store poter. Kravler ind under flyglet og lægger sig på ryggen. Ovenover hans hoved er flyglets store klangkasse. Tonerne strømmer imod ham. Som en godnathistorie uden ord. Pling pling. Tuttis øjne falder langsomt i.

Det her er det perfekte sovested for en tiger, tænker Tutti. Han kan stadig høre musikken i det fjerne, imens han falder i søvn under flyglet. Han drømmer en dejlig drøm. I drømmen får han alle de hotdogs, han kan spise. Eva er også med i drømmen. Hun holder ham i hånden og stryger ham over pelsen, imens klaveret spiller og spiller de smukkeste toner.