VOLA x Aarhus Symfoniorkester

Fabriksmedarbejdere i Horsens overraskes af Aarhus Symfoniorkesters flashmob.

Da Aarhus Symfoniorkester pludseligt dukkede op på VOLA-fabrikken, handlede det ikke blot om at underholde medarbejderne. Det var en fejring af den passion for æstetik og godt håndværk, som medlemmerne af orkestret og VOLA-medarbejderne deler.

Dét, som alle troede ville være en helt almindelig arbejdsdag hos VOLA – den internationalt anerkendte virksomhed, som står bag designet og produktionen af vandhaner, der oprindeligt er designet af Arne Jacobsen – skulle vise sig at blive helt uforglemmelig.

Pludselig, mens fabriksmedarbejderne passede deres arbejde som normalt, dukkede en gruppe musikere op. Men det var ikke hvilke som helst musikere – det var medlemmer af Aarhus Symfoniorkester, som kan bryste sig af en 85 år lang historie præget af nytænkning og kunstnerisk nysgerrighed.

Orkestret havde fordelt sig på fabriksgulvet og den overhængende platform og spillede en flot version af Aaron Coplands Fanfare for the Common Man for de overvældede og overraskede VOLA-medarbejdere – og da musikstykket startede med et slag på gonggongen, var der garanti for, at alle spidsede ører fra første sekund.

Se den komplette video og optagelserne bag kulisserne på VOLAs hjemmeside

Orkesterets flashmob markerede samtidig den første optræden fra Aarhus Symfoniorkester, siden aktiviteterne blev sat på pause på grund af COVID-19.

”Det var fantastisk at spille livemusik for rigtige mennesker,” udtaler Jesper Nordin, som er orkestrets kunstneriske leder. ”Normalt inviterer vi jo folk ind i en koncertsal for at høre os, men denne gang var det os, der var blevet inviteret til at være en del af det daglige liv blandt alle medarbejderne på VOLA-fabrikken – og det var virkelig en god oplevelse.”

En fælles passion for æstetik og godt håndværk

Da VOLA inviterede Aarhus Symfoniorkester til at overraske medarbejderne med en optræden, handlede det ikke blot om at skabe et underholdende afbræk i arbejdsdagen.

Det handlede derimod om at understrege den forbindelse, der er mellem musikerne, som håndterer deres instrumenter med stor præcision, og VOLA-medarbejderne, som fremstiller de smukt designede produkter.
Kort sagt var det dermed en fejring af den passion for æstetik og godt håndværk, som de alle deler, selvom VOLA og Aarhus Symfoniorkester kommer fra vidt forskellige verdener til hverdag.

Inspiration fra kulturens verden

“Hos VOLA er vi stærkt inspireret af kulturens verden og især den måde, som et orkester fungerer på. Stærkt lederskab sikrer, at hver enkelt gør sit ypperste, lytter til hinanden, tager ansvar og bidrager til, at alt går op i en højere enhed. Det er i al beskedenhed også det, vi stræber efter hos VOLA,” udtaler Salgs- og Marketingdirektør Birthe Tofting.

”VOLA-medarbejderne og orkestrets musikere har den samme passion for det, de gør, uanset om det handler om at sikre, at den vandhane, der kommer af ud fra fabrikken, er perfekt, eller om det er en høj tone, som skal rammes i det helt rigtige øjeblik. Denne passion forenede alle på dagen med flashmob’en, og det var tydeligt at se den respekt, som VOLA-holdet havde for orkestret og vice versa. Alle kunne se det fine samarbejde i de respektive teams, og det var dét, der gjorde det til så uforglemmelig en begivenhed.”

”Et andet bemærkelsesværdigt aspekt ved begivenheden var, at den jo fandt sted i Danmark, hvor vi er kendt for vores tilgang til ’mindful living’, og præcis dét demonstrerede denne begivenhed.”

Om VOLA

De første VOLA-vandhaner blev designet i 1968 af Arne Jacobsen til Danmarks Nationalbank. Alle VOLA-vandhaner produceres på fabrikken i Horsens efter de strengeste miljøkrav. VOLA-designet er tidløst, og produkterne er produceret i en kvalitet, der holder i generationer. I Musikhuset Aarhus er alle badeværelser, køkkener og vaske naturligvis også udstyret med de ikoniske vandhaner fra VOLA.