Beethovens mammutkoncert

af Leif V.S. Balthzersen

Når Aarhus Symfoniorkester den 16. maj 2019 opfører Beethovens 4. klaverkoncert, er den omgivet af henholdsvis Schumanns Ouverture, Scherzo og Finale og Schuberts 8. symfoni, “Den ufuldendte”. Det vil sige nogenlunde efter den koncertopskrift, der i folkemunde hedder et “suppe-steg og is-program”.

Men sådan var det ikke ved den første offentlige opførelse af klaverkoncerten. Her var Beethovens 4. klaverkoncert et led i en gigantisk koncert, som fandt sted den 22. december 1808 i Theater an der Wien og varede over fire timer. Tilmed var teatersalen efter sigende temmelig kold denne decemberdag.

Programmet bestod af følgende:

  • 6. symfoni, “Pastoralesymfonien”, F-dur, op. 68
  • Koncertarien “Ah, perfido”, op. 65
  • “Gloria”-satsen fra messen i C-dur, op. 86
  • 4. klaverkoncert, G-dur, op. 58
  • PAUSE

  • 5. symfoni, “Skæbnesymfonien”, c-mol, op. 67
  • “Sanctus”-satsen (inklusive “Benedictus”-satsen) fra messen i C-dur, op. 86
  • Klaverimprovisation
  • Korfantasien, op. 80

Der medvirkede altså både symfoniorkester, kor, en klaversolist og sangsolister. Korfantasien, som lige netop var blevet komponeret færdig til koncerten, forenede til sidst alle de medvirkende, idet den er skrevet for både sangsolister, kor, orkester og klaversolist.

Beethoven spillede selv klaver, både i klaverkoncerten, improvisationen og korfantasien. På grund af sin hørelidelse blev det faktisk sidste gang, Beethoven optrådte offentligt som pianist.

I Wiener Zeitung var der den 17. december 1808 indrykket en annonce for koncerten: “Torsdag den 22. december har Ludwig van Beethoven den ære at give et musikalsk akademi i det kongeligt-kejserligt privilegerede Theater an der Wien. Samtlige stykker er af egen komposition, helt nye og endnu ikke hørt offentligt.”

Som altid med annoncer tager man i munden lidt for fuld. Koncertarien var nu helt tilbage fra 1796, og messen var fra 1807. Men der var faktisk tale om hele tre uropførelser, nemlig den 5. og 6. symfoni og Korfantasien.

For den 4. klaverkoncerts vedkommende var der tale om den første offentlige opførelse. Uropførelsen, dvs. den allerførste opførelse, havde fundet sted ved en privat koncert hos fyrst Lobkowitz i året forinden, i marts 1807.Fyrst Lobkowitz’ palæ, der er et teatermuseum i dag, kan du se på det øverste billede i artiklen.

Musiklivet i Wien var – i modsætning til musikbyerne London og Paris – stadig i høj grad et privat musikliv, selvom der naturligvis også fandt mange offentlige koncerter sted (læs mere om koncertlivet i Wien omkring år 1800).

Den 4. klaverkoncert er et godt eksempel på, at et værk først bliver opført ved en privat koncert, i dette tilfælde altså hos den musikelskende fyrst Lobkowitz, der var en af Beethovens mæcener. Beethoven var god til at omgås sine mæcener: Klaverkoncerten er tilegnet ærkehertug Rudolph, søn af kejseren og en stor musikelsker og selv både pianist og komponist og elev af Beethoven, som han også understøttede finansielt. Først omtrent 1½ år efter uropførelsen senere fandt så den første offentlige opførelse af klaverkoncerten sted her ved den spektakulært lange koncert.

Da man var nået til det sidste værk i mammutkoncerten, Korfantasien, glemte Beethoven i kampens hede en de instruktioner, han havde givet de medvirkende om gentagelser i det hurtigt skrevne og hastigt prøvede værk, så opførelsen måtte brydes af og begyndes forfra igen.

En koncert, hvor en komponist præsenterede sine egne værker var helt gængs praksis, men længden på denne koncert var usædvanlig, selvom man var vant til lange koncerter. Det blev kaldt en beneficekoncert, hvilket er lidt misvisende, idet indtægten gik til komponisten selv.

Offentlige koncerter fandt typisk sted i teatre eller store sale i kroer eller gæstgiverier. Deciderede koncertsale, som vi kender dem i dag, fandtes endnu ikke. Beethovens mammutkoncert fandt som sagt sted i Theater an der Wien. Dette berømte teater var blevet bygget af Emanuel Schikaneder, altså ham der havde skrevet teksten til Tryllefløjten, som var blevet uropført på forstadsteatret Theater auf der Wieden. Da forpagtningen på forstadsteatret blev opsagt i 1798, fandt Schikaneder, der nu var blevet berømt og velhavende netop pga. Tryllefløjten, sponsorer til at bygge et nyt og stort teater på den anden side af Wien-floden. Det blev indviet i 1801 og var det mest moderne teater i Wien helt frem til, at det nuværende Staatsoper blev bygget i 1860’erne. Flere af Beethovens symfonier har fået deres første offentlige opførelse i Theater an der Wien, nemlig nr. 2, 3, 5 og 6 plus operaen Leonore, den tidlige version af hans opera Fidelio. Schuberts skuespilmusik til Rosamunde er f.eks. også uropført her og senere mange operetter, mest berømt nok Lehárs Den glade enke. Endnu senere har der fundet mange tyske førsteopførelser af musicals sted. Teatret findes den dag i dag.

Slutteligt er her en historisk optagelse af Beethovens 4. klaverkoncert, spillet i Theater an der Wien i 1962:

Om forfatteren

Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab, forfatter og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester. Han har for nylig udgivet Richard Strauss’ orkesterværker. En brugsanvisning på Aarhus Universitetsforlag.