AF CHRISTINA BLANGSTRUP DAHL

Carolin Widmann er solist i Mozarts 3. violinkoncert i til Mozartfestivalen. Derfor har vi sat Carolin stævne til en snak om Mozart, musikkens inspirationskilder og fællesskab.

Hvad er dit forhold til Mozart-koncerterne? Du spiller jo masser af ny musik – hvorfor er Mozart stadig interessant for dig?

”Mozart er interessant for ALLE musikere – og faktisk for alle mennesker, tror jeg. I hans sonater og koncerter lærer vi alt om retorik, artikulation, om frasering, om præcis intonation… simpelthen alt. Men først og fremmest er der den overdådige udtryksfuldhed, følelserne og personligheden i Mozarts musik. Han er unik og vil altid være unik, fordi der aldrig nogensinde vil være nogen som ham igen.”

Mozart var meget ung, da han skrev sine violinkoncerter – kan man fornemme det i den 3. violinkoncert, som du spiller?

”Faktisk var Mozart ikke bare meget ung, da han skrev disse koncerter, men han var også meget ung, da han døde… Så jeg føler nogle gange, at han levede et meget, meget langt liv i løbet af en meget, meget kort periode. Nogle af hans tidlige værker har en modenhed, som man slet ikke kan forestille sig – jeg tænker for eksempel på sonaten for klaver og violin, som han skrev, da han var 7 år gammel! Ligesom så mange andre værker af Mozart har den 3. violinkoncert nogle meget ungdommelige elementer, men også nogle meget modne elementer – lyt bare til anden sats!”

Hver sæson i Aarhus Symfoniorkester har et tema, og denne sæsons tema er ”fællesskab” (derfor er værkerne i vores Mozart-festival også matchet med nogle af de komponister, der inspirerede Mozart for at vise Mozarts musikalske fællesskab). Fortæl os lidt om dine inspirationskilder – dit fællesskab!

”Jeg får min inspiration fra mange og meget forskellige steder, ofte fra felter uden for musikken. For eksempel læser jeg lige nu en meget interessant bog om ansigter af kunsthistorikeren Hans Belting. Den hedder Ansigt og maske – en dobbelt historie, og jeg lærer så meget om historie, kunst, kultur, filosofi, litteratur… og det påvirker også mit virke som musiker. Litteratur, billedkunst, teater, politik, sport, arkitektur, filosofi og lingvistik er alle meget interessante områder for mig.

Inden for musikken bliver jeg ofte inspireret af fjerne tidsaldre – som Monteverdis eller Gesualdos musik. Den wienerklassiske æra med Schubert, Mozart og Haydn er så righoldig for strygere, at den hører til min daglige praksis og ordforråd. Og selvfølgelig elsker jeg wienerklassikken, og den ligger mit hjerte meget nært.”

Din rolle som solist er selvfølgelig meget individualistisk – men du er stadig en del af en større sammenhæng med orkestret. Hvordan ser du den rolle?

”Jeg vil aldrig være ’adskilt’ fra andre musikere, bare fordi jeg er solist. Tværtimod! Vi laver kammermusik sammen. I mange dele af Mozarts 3. violinkoncert er oboerne, fløjterne, andenviolinerne eller bassen vigtigere end mig; andre gange er jeg vigtigere end dem. Men overordnet set kunne vi aldrig spille dette vidunderlige stykke kun med en soloviolin eller kun med bratschgruppen… Det fungerer KUN, når vi spiller sammen, og det er magien ved det.

For mig har musik også i høj grad et socialt aspekt. Jeg møder musikere, som jeg laver musik med. Dette aspekt savnede jeg så meget under pandemien, hvor jeg skulle lave en masse soloting helt alene og ikke fik lov til at omgås med mine medmusikere.”

Endnu et “fællesskabsspørgsmål”: Kan musik skabe fællesskab? Hvis ja, hvilken rolle spiller musik for os som en samlende kraft efter din mening?

”For at fortsætte mit svar på det foregående spørgsmål: JA, JA, JA! Musik er et af de vigtigste redskaber til at samle et fællesskab og opretholde det – også selvom vi har forskellige meninger i andre aspekter af livet eller selvom vi er fra modsatte dele af samfundet. Og vi skaber ikke kun et fællesskab, hvor vi alle laver musik sammen – vi skaber et meget større fællesskab. For lytteren er ikke bare en modtager af musik, men deltager lige så aktivt! Hvis der var mere musik i samfundet – hvad enten vi skaber den selv eller lytter til den – så ville vores samfund blive bedre og bedre, det ville jeg garantere!”