AF CHRISTINA BLANGSTRUP DAHL

Andris Poga er en fremadstormende ung dirigent, som har mere i bagagen end de fleste dirigenter på samme alder. Her kan du høre ham fortælle mere om den svære kunst at samle sig erfaring som dirigent, om filosofi som grundlag for arbejdet med musikken – og om hans næste koncert med orkestret.

Andris Poga er først i 40’erne. Og hvor det i andre brancher ville betyde, at man havde sat sig godt til rette i sin karriere, så er det anderledes i dirigentbranchen. Her varer ungdommen længere end hos de fleste; man er en baby langt op i 30’erne og ”ung” til omkring 50-årsalderen. Så lang tid tager det ganske enkelt at mestre kunsten at dirigere et symfoniorkester.

Andris Poga skiller sig imidlertid ud: Han er en meget, meget erfaren mand – og som så tit i musiklivet skyldes det gode afsæt en konkurrence. I 2010 vandt han nemlig Evgeny Svetlanov-dirigentkonkurrencen, og derefter tog hans karriere for alvor fart. Det skyldes ikke mindst et par ansættelser som assisterende dirigent.

Erfaring er vejen til dirigentpodiet

Aarhus Symfoniorkester ansatte i sæson 2021-22 – som det første orkester i Danmark – en assisterende dirigent. Nathanaël Iselin var den første, Daniel Rueda Blanco den næste, og stillingen vil herefter blive besat med en ny ung dirigent hvert år. Det betyder, at unge dirigenter får muligheden for at opleve dagligdagen i et symfoniorkester – og ikke mindst få noget af den erfaring, der er så altafgørende for at skabe sig en karriere.

Derfor spurgte vi Andris Poga om, hvad hans egne ansættelser i Orchestre de Paris (under Paavo Järvi) og i Boston Symphony Orchestra har betydet for hans karriere.

”Det at være assisterende dirigent er et vigtigt skridt mellem konservatoriet og det “virkelige” liv,” fortæller han. ”Det er en mulighed for at dirigere, lytte og tilbringe tid med professionelle og højt kvalificerede musikere. Man kan lære ting, der ikke bliver undervist i skolen, og lære repertoire. For det allervigtigste for en dirigent i begyndelsen af sin karriere er erfaringen. Man kan ikke købe den eller springe den over – at samle sig erfaring er helt nødvendigt, hvis man vil blive en god musiker og en god dirigent.”

En dirigent med ballast

Når man læser Andris Pogas CV kan man ikke lade være med at studse over en usædvanlig post for en dirigent: Han har nemlig – ud over dirigentstudierne – læst filosofi på Letlands Universitet. ”Mange mennesker spørger mig, om mine studier i filosofi har hjulpet mig i mit professionelle liv som dirigent,” fortæller Andris Poga. ”Og mit svar er et klart ja!”

Der er nemlig en del sammenfald mellem filosofien og dirigenthåndværket, fortæller Andris Poga: ”Naturligvis handler filosofi om at læse teksterne og analysere dem. Men en dirigent skal også analysere de partiturer, han dirigerer. Og jeg føler, at den analytiske evne er ekstremt vigtig for enhver musiker – ikke kun for dirigenter – og at den meget ofte mangler på musikuddannelsen.”

Der er nemlig mere i musikken end blot taktslag og tempi – hvor udfordrende den slags end kan være, når man skal have så kompliceret en maskine som et symfoniorkester til at fungere. Man har brug for mere end bare teknik og et godt hjerte for at blive en god dirigent, understreger Andris Poga: ”Det er ikke rigtig nok at være teknisk superavanceret eller at have en god intuition (selvom det bestemt hjælper). Man skal balancere alle elementer af fortolkningen i alle aspekter, og det kan være en fordel, hvis man har trænet sin hjerne i at læse enorme mængder af komplicerede tekster.”

Det er imidlertid ikke kun selve musikken, som bliver styrket gennem filosofiens udsyn. Musik bliver som bekendt spillet af mennesker – oven i købet mennesker, som kommer fra vidt forskellige egne af verden, og med vidt forskellige baggrunde. Også her bruger Andris Poga filosofien: ”At studere filosofi giver mig perspektiv på forskellige kulturer og paradigmer, som kan hjælpe mig med at forstå symfoniorkestrets mikrokosmos.”

Musik med en særlig forbindelse

I denne sæson skal Andris Poga dirigere en koncert med musik af Prokofjev, Bernstein – og af Andris Pogas landsmand, den lettiske komponist Pēteris Vasks. ”Jeg har haft en særlig forbindelse med Pēteris Vasks i mange år. Jeg har opført, uropført og indspillet flere af hans kompositioner. Musica serena er en fantastisk smuk, kort fantasi for strygeorkester – så skrøbelig, men også stærk på samme tid. Vasks er selv tidligere kontrabassist, og især i de seneste årtier udtrykker han ofte sine musikalske ideer gennem strengeinstrumenternes klang, og det er også tilfældet i Musica Serena.”

Som kontrast til Vasks afklarede klangunivers er der Shakespeare på programmet – nemlig den udødelige fortælling om Romeo og Julie. ”Det er samme historie, sat i musik af to forskellige musikalske genier – Prokofjev og Bernstein,” fortæller Andris Poga. ”Alligevel er der nogle fælles linjer – begge komponister tilhører det 20. århundrede, og de udnytter begge to det moderne orkester fuldt ud. Og selvom begge stykker er komponeret i samklang med det, der sker på scenen (ballet og musical), så lever partituret sit eget liv. Man kan uden overdrivelse sige, at Prokofjevs Romeo og Julie er en af de oftest opførte “symfonier” på orkesterscenerne rundt om i verden.”

Et orkester med sans for detaljen

Andris Poga dirigerede Aarhus Symfoniorkester for første gang i 2018 og har været fast gæst i Store Sal lige siden. Det var et godt samarbejde mellem den unge dirigent og det erfarne orkester helt fra starten: ”Jeg må sige, at det føles meget behageligt og kreativt at arbejde sammen med musikerne i Aarhus Symfoniorkester. Opmærksomheden på detaljer og fleksibilitet er blot to af de mange positive egenskaber, som jeg bemærkede, allerede da jeg dirigerede orkestret den allerførste gang. Og så er det vigtigt for mig at få sagt, at den sjældne mulighed for at vende tilbage til det samme orkester og udvikle det musikalske forhold gennem forskellig musik er noget, som jeg vægter meget højt.”