AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Ingen forfattere har inspireret til så meget musik som William Shakespeare, og igennem fire århundreder har hans værker fået utallige komponister til at skrive skuespilmusik, operaer, oratorier, orkestermusik, korværker, lieder, balletter, musicals og filmmusik.

Temaerne for Aarhus Symfoniorkesters sæson 2022/23 er ungdom, eventyr, forelskelse og vanvid, og alle disse fire temaer er i høj grad indeholdt i Shakespeares tragedie Hamlet.

Dramaet om Hamlet, som jo har tilknytning til Danmark, har på nogle måder en særlig status med blandt Shakespeares skuespil, så det kan ikke undre, at det har affødt meget musik. Der er for eksempel ouverturer af Peter Tjajkovskij og Niels W. Gade, et tonedigt af Franz Liszt, operaer af Ambroise Thomas og Brett Dean, skuespilmusik af Tjajkovskij og Prokofiev samt filmmusik af bl.a. William Walton, Dmitrij Sjostakovitj og Ennio Morricone. Hertil kommer en lang række sange.

Aarhus Symfoniorkester har valgt at kalde sin koncert den 22. september 2022 for ”Ofelia og Hamlet”; det vil sige, at man har valgt at sætte Ofelia først. Ligesom i dramaet har Ofelia spillet en underordnet rolle i musikken sammenlignet med skuespillets titelfigur. Men hun er der dog, og i vores tid har hun endda fået et meget markant og prisbelønnet stykke musik – helt for sig selv, tilmed skrevet af en dansker, nemlig Hans Abrahamsens Let me tell you fra 2013.

Ved Aarhus Symfoniorkesters koncert spiller orkestret Tjajkovskijs Hamlet-ouverture fra 1888. Størstedelen af musikken i denne ouverture fortæller om Hamlet og om genfærdet og (sandsynligvis) om Fortinbras, men vi møder Ofelia i et følelsesladet og bedrøvet tema, der spilles af oboen, akkompagneret af blæsere:

Ofelias enkle og nøgne musik en stor kontrast til den forudgående vilde Hamlet-musik. Og den varme musik, der så følger umiddelbart efter hendes tema, må stå for Ofelia og Hamlets forelskelse/kærlighed.

Senere i Tjajkovskijs ouverture træffer vi Ofelia og hendes tema igen. Nu lyder hendes tema dog noget anderledes – Ofelia er bragt ud af fatning, og det er hendes tema også. Akkompagnementet, der først gang var roligt, er nu uroligt og med flere modstemmer. Man må formode, at Tjajkovskij her skildrer skuespillets stakkels, vanvittige Ofelia:

Vores egen Niels W. Gade skrev også en Hamlet-ouverture. Det er et dejligt værk, men mere afdæmpet end Tjajkovskijs Hamlet-ouverture, og skildringen af Ofelia er også mildere:

Hvis det altså er Ofelia, der skildres her, for Gade har ikke givet nogen beskrivelse af, hvad hans ouverture forestiller. Men det er nu nærliggende at se dette tema som Ofelia i kontrast til ouverturens mere dystre tema, der må skildre titelrollen, altså Hamlet.

Tate Britain Gallery, Wikimedia Commons – Google Art Project

Mange malere har skildret Ofelias død. Man ser faktisk ikke hendes død i skuespillet, men dronning Gertrud fortæller så levende om Ofelia ved piletræet og bækken, om hendes blomster og hendes sange, før hun drukner, så mange mennesker kommer til at føle, at de har set Ofelias død. Ovenfor er det den engelske maler John Everett Millais berømte maleri Ophelia fra 1851-52.

Det er den samme situation, som Hector Berlioz har skildret i sin sang La Mort d’Ophélie, hvis tekst af franskmanden Ernest Legouvé er en omskrivning af Shakespeares tekst. Berlioz skrev flere versioner – her er den første version, for sangstemme og klaver, fra 1842:

Den franske originaltekst og en engelsk oversættelse kan læses her:

👉 https://www.oxfordlieder.co.uk/song/233

I en af Robert Schumanns lieder, Herzeleid, dvs. hjerteve, med tekst af den tyske digter Titus Ullrich, står den vanvittige Ofelia med sine blomster ved bækken og stirrer ned i vandet, der kalder på hende. Sangen er for klaver og sangstemme, men til Aarhus Symfoniorkesters koncert bliver den arrangeret af Errollyn Wallen.

Dmitrj Sjostakovitj komponerede i 1962 en bemærkelsesværdig sangcyklus opus 127 til digte af den russiske forfatter Alexander Blok. Den første lied hedder Ofelias sang, og heri beskriver Ofelia sin sorg over at have mistet Hamlet. Den udtryksfulde sang bliver udelukkende ledsaget af en solocello:

I skuespillet synger den vanvittige Ofelia jo også nogle sange selv. Disse forstyrrede sange om kærlighed, svigt og død er småbidder af noget, der sandsynligvis har været populære, til dels frivole viser på Shakespeares tid.

Ved Aarhus Symfoniorkesters koncert bliver der uropført et værk af den britiske komponist Errollyn Wallen, som tager udgangspunkt i en af Ofelias sange. Værket hedder By Gis and by Saint Charity.

Mange andre komponister har sat musik til de sange, som Ofelia synger i skuespillet. Disse værker er kunstsange til koncertbrug. Men til enhver teateropførelse er der brug for, at Ofelia-skuespilleren skal synge sine sange/sangstumper, og der er derfor komponeret mange småsange som skuespilmusik i løbet af århundrederne, overraskende nok også af Johannes Brahms til nogle opførelser i Prag i 1873. Brahms-sangene blev først genopdaget i 1934, og de bliver sunget ved Aarhus Symfoniorkesters koncert i arrangementer af den tyske komponist Aribert Reimann. Her er sangene med klaverledsagelse:

Så man kan altså finde Ofelia i musikken! Blandt andet i de værker, som Aarhus Symfoniorkester spiller ved sin koncert den 22. september 2022.