AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

To af Aarhus Symfoniorkesters temaer i sæsonen 2022/23 er forelskelse og vanvid. Begge dele finder man i Richard Strauss’ opera Ariadne auf Naxos, som orkestret spiller et uddrag af ved koncerten den 27. oktober 2022.

I operaen er Ariadne blevet forladt af Theseus, og hun bliver så vanvittig af sorg, at hun kun vil dø. Ariadne tænker i arien ”Ein schönes war” på deres kærlighed. Forbindelsen af de to ord ”Theseus – Ariadne” var noget smukt, og denne forbindelse af de to ord ”gik i lyset og glædede sig over livet”. Arien bliver i øvrigt indledt af en af Strauss’ typiske smukke hornsoloer – Strauss’ far var solohornist i utallige år, og det har smittet af på mange af sønnens værker.

Strauss’ mesterlige musik følger lynsnart skiftene i Ariadnes plagede sind, så den lysende musik om deres kærlighed ændrer sig straks, da Ariadne blot ønsker at glemme:

Hun vil finde tilbage til den pige, som hun var engang. Skiftet i musikken indikerer, at hun tydeligvis finder tilbage, og hun beder: ”I Guder! At jeg blot må huske det”:

Det, hun vil huske, er hende selv som pige, men ikke sit navn, for ”navnet er vokset sammen med et andet navn”, dvs. Theseus… ”En ting vokser så let ind i et andet”

Hendes veklager høres af de tre nymfer, der kalder på hende med hendes navn:

Ariadne, der egentlig er helt fraværende og hensunket i sin sorg, hører dem, men hun afviser dem: ”Ikke endnu engang”, og hun taler om sin tilværelse her, hvor hun er helt alene, og hvor hun trækker vejret med lethed, bevæger sig let, sover rent og har et klart sind. Hendes hjerte er ren som en kilde. Alt sammen fortsat skildret i Strauss’ raffinerede musik:

Men så kommer et skift igen, for det viser sig, at det, som hun venter på, faktisk er døden. Når hun har mistet sin elskede Theseus, er der ikke andet tilbage for hende end døden, som hun ser frem til. Regianvisningen foreskriver, at hun ser drømmende frem for sig:

I sin næste store arie ”Es gibt ein Reich” fortæller Ariadne om dødsriget, som hun glæder sig til. Det kommer dog senere til at gå helt anderledes i det lille fascinerende kunstværk, som Strauss og hans tekstforfatter Hugo von Hofmannsthal har skabt med deres Ariadne auf Naxos. Vanviddet, dvs. dødslængslen bliver nemlig erstattet af en ny forelskelse, men det er en anden historie.