Brahmsfestival
Brahms en del af vores fælleseuropæiske musikalske arv. Han var en konservativ nytænker, han var klassisk uden at være reaktionær – og han er en af de vigtigste skikkelser i musikhistorien, fordi han både tog historien på sig og førte den ind i fremtiden.
Aarhus Symfoniorkesters Brahmsfestival giver mulighed for at høre alle Brahms’ symfonier, tre koncerter med kammermusik og to af de store koncerter: Violinkoncerten og den anden klaverkoncert. Til sammen giver det mulighed for at udforske en af de vigtigste komponister i musikhistorien.
”En Brahms-festival er en fantastisk ide,” siger chefdirigent Marc Soustrot. Brahms’ musik er nemlig helt essentiel for det moderne symfoniorkester: ”Hos Brahms handler alting om klang og farver i orkestret; det er selve fundamentet for orkestret, som vi udforsker.” Brahms er for øvrigt også en af Marc Soustrots personlige favoritter: ”Jeg er en dirigent, som er romantisk af natur; det er en stor fornøjelse for mig at være drivkraften i den kraft, som Brahms’ musik rummer.”
Brahms er med andre ord en sværvægter. Vi glæder os til at dele ham med jer.