Verdis skæbnetunge begyndelse

Verdis skæbnetunge begyndelse

AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Et af Aarhus Symfoniorkesters temaer i sæsonen 2021/22 er ”begyndelser”. En ouverture er begyndelsen på et sceneværk, dvs. begyndelsen på en opera, en ballet, en operette, en musical eller et skuespil. En ouverture kan også gå forud for et oratorium eller en film. (Der findes også selvstændige ouverturer, der ikke går forud for noget, nemlig de såkaldte ”koncertouverturer”.)

Ved koncerten den 19. maj 2022 opfører Aarhus Symfoniorkester Verdis ouverture til operaen Skæbnens magt. Han skrev operaen til Bolsjoj-teatret i Skt. Petersborg, hvor den blev uropført i 1862.

Særligt i romantikken, som Giuseppe Verdi hører hjemme i, var der mange komponister, der skabte en forbindelse mellem ouverturen og den opera, der fulgte bagefter, ved at bruge nogle af operaens musikalske temaer i ouverturen. Det gør Verdi også i sin berømte ouverture til Skæbnens magt med det skæbnetunge tema, der åbner ouverturen. Senere i (den ret indviklede) opera kommer man til at høre dette skæbnetema flere gange. Men det er ikke kun dette tema, som forudgriber musikken i den efterfølgende opera – også andre af operaens temaer bliver brugt af Verdi i den mesterlige ouverture, herunder den kvindelige hovedrolle Leonoras smukke bøn.

Nogle gange lader komponister deres ouverturer fortælle operaens handling ud fra de musikalske motiver, som de bruger, men andre gange er der – som her i ouverturen til Skæbnens magt – mere tale om et potpourri uden handling:

Nogle gange bliver værkers begyndelser nærmest til et emblem eller bliver synonyme med hele værket. Dette gælder for Verdis ouverture til Skæbnens magt, og for eksempel også for et andet værk, som Aarhus Symfoniorkester tillige opfører ved koncerten den 19. maj, nemlig Beethovens 5. symfoni, der er blevet berømt for sin skæbnetema-begyndelse. Symfonien har fået tilnavnet ”Skæbnesymfonien.”

Verdis skæbne-ouverture er selvsagt blevet brugt i mange forskellige arrangementer. Her kan man for sjov skyld høre den for henholdsvis fire tubaer, for slagtøjsgruppe, for blæserorkester og for virtuelt orkester:

Om forfatteren

Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab, forfatter, foredragsholder og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har skrevet noter for Aarhus Symfoniorkester siden 1989 og har for nylig udgivet bogen “Når musikken fortæller. En koncertfører til 75 klassiske værker” på Aarhus Universitetsforlag.