Harmonisk helstøbt
Køb billet 100-285 KR

DEBUSSY, SAINT-SAËNS & BRAHMS

Harmonisk helstøbt

Visse værker fødes fuldkomne. Ligeså med aftenens solist, der er første kvindelige solocellist på Deutsche Grammophon. Nogensinde.

Saint-Saëns og Brahms indtager stort set den samme rolle i henholdsvis fransk og tysk musik. Begge skulle uden tøven træde ind i rollen som den store mester – den, der skulle give det formfuldendte, grundigheden og det klassiske mådehold troværdighed overfor romantikkens mere ungdommeligt berusede fantaster.

Brahms første symfoni er hans svende­stykke – ikke fordi han ikke havde skrevet orkestermusik før, men fordi han rent ud sagt var i tvivl om det gav mening at kalde et orkesterværk “symfoni” efter Beethoven.

Saint-Säens skrev sin første cellokoncert som 37-årig. Den engelske musikolog Sir Donald Tovey gav koncerten følgende roser med på vejen. ”Endelig en cellokoncert hvor solisten uden det mindste besvær – og i alle registre – står tydeligt frem igennem orkesterklangen.” Man forstår umiddelbart koncerten er populær blandt cellister.

Som et tankevækkende apropos til svende­stykker og godt arbejde spiller vi Debussys opera Pelléas et Mélisande, eller rettere det instrumentale arrangement, som dirigenten og komponisten Marius Constant satte sammen for at vise verden Debussys rent musikalske kvaliteter, frigjort fra operaens drama.

Samarbejdskoncert med Det Jyske Musik­konservatorium.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk