Koncertformer

Fra sæson 2021-22 kan du udover torsdagskoncerterne opleve nye koncertformer, der passer lige ind i din hverdag – og som giver dig helt nye oplevelser.

Torsdagskoncerten

Kært barn har mange navne, men dette er den klassiske koncert, som du kender og elsker den: Halvanden til to timer i selskab med den ypperste musik fra de største komponister. Oplev vældige romantiske brus, tindrende nordlys, impressionistisk vildvækst og moderne nybrud spillet med nerve, indlevelse og overskud. Det er også til disse koncerter, du vil opleve det størst mulige udtræk på scenen – og møde sæsonens stjernesolister.

Alle sæsonens abonnementskoncerter er omfattet af dette hævdvundne format.

Fyraftenskoncerten

Fyraftenskoncerten er et 45-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk.

Fire fredage i denne sæson stiller vi skarpt på en komponist, et tema eller et musikalsk mesterværk, og giver dig mulighed for at opleve den store kunst i et lettere format end vores almindelige koncerter. Vi garanterer et frirum – i en lille times tid – hvor tanker og følelser kan få lov at spille på alle tangenter. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.

Kontakt

Grundstenen til Kontakt-koncerterne blev lagt under corona-nedlukningerne og udformede sig som hundredvis af små, personlige onlinekoncerter, hvor musikere mødtes ansigt til ansigt med publikum. Via computer, telefon eller tablet gav vores musikere koncert og snakkede med publikum om musikken.

Den nære forbindelse, direkte udveksling og kontakt, som disse onlinekoncerter gav, hæver vi til et endnu højere niveau over de næste fire sæsoner med en serie af koncerter, hvor publikum og orkester deler interaktive oplevelser, som direkte påvirker både musikken og sanserne på alle i salen.

Kontakt-formatet rummer et væld af forskellige visuelle, fysiske og legende elementer, der gør indlevelsen i musikken og forbindelsen til musikerne på scenen dybere, levende og endnu mere umiddelbar.

Koncerterne henvender sig til alle, som gerne vil opleve den klassiske musik på en ny måde, hvor man får lov at røre ved og manipulere selve musikkens grundstof.

Musik med mere

Det er ikke kun Kontakt-koncerterne som vil indeholde elementer, der udvider koncertoplevelsen. Flere koncerter vil i sæsonens løb benytte sig af visuelle og sceniske elementer og opstillinger, som forstærker det musikalske rum med en eller flere ekstra dimensioner, heriblandt videoprojektioner.

Disse koncerter er markeret i programmet med mærkatet ”Musik med mere”, og inkluderer udover Kontakt naturligvis også VelLydskoncerterne.

VelLyd

Det sidste koncertformat er måske også det vigtigste: VelLyd. Med det sætter vi fokus på vores allesammens mentale sundhed og på de helbredsmæssige fordele ved at gå til koncert – på et menneskeligt, mentalt og sundhedsmæssigt plan.

Kultur og sundhed hører sammen. Ja, faktisk kan man blive sundere af kulturen. Derfor begynder flere og flere store kulturinstitutioner at se på sammenhængen mellem kultur og sundhed. Det er også en helt naturlig udvikling for symfoniorkestret, som vores musikchef Jesper Nordin påpeger: ”Den store kulturinstitution er ikke isoleret fra omverdenen. Vi er en del af verden, og symfoniorkestret er en tidssvarende, nyttig og samfundsrelevant institution. Derfor er vi også hele tiden opmærksomme på, hvad vi kan tilbyde vores publikum.”

Musikken skaber et frirum for følelserne

Hver sæson kommer til at have sit eget tema for VelLyd-koncerterne. I sæson 2021-22 bliver koncerterne et frirum, der fokuserer på følelser som bekymring, sorg og tristhed – og på at lindre dem. ”Vi kender alle sammen til følelsen af at opleve de store øjeblikke i musikken, hvor man glemmer sine bekymringer og bare bliver ført med,” fortæller Jesper Nordin. ”Det er jo det, musikken – og kunsten i det hele taget – er god til: At spejle vores følelser. Og når vi på den måde oplever vores følelser spejlet i musikken, så bliver de nogle gange tydeligere at dechifrere: Er jeg ked af det, stresset, frustreret… Musikken giver et nyt fokus og bliver dermed også et medium til at nærme sig de følelser, som man ellers ikke rigtig har noget rum for.”

De store følelser i de store rum

”Det betyder naturligvis ikke, at man på magisk vis slipper af med sine problemer – men måske bliver man mere afklaret. I musikkens rum kan man udleve nogle af de følelser, man ellers holder inde. I det rum må man gerne føle de store følelser; det er okay at græde, når man hører Händel – det er der jo ikke rigtig plads til i bussen på vej til svømning. Men i koncertsalen kan man udleve følelserne.”

Det gælder ikke mindst i de koncertsale, hvor koncerterne foregår. Ved årets koncert sker det eksempelvis i de store domkirkerum, som bliver iscenesat, så koncerterne bliver en helt speciel oplevelse: Ud over de almindelige siddepladser bliver der også loungeområder, hvor man kan nyde koncerten i blødere omgivelser og med dæmpet belysning. Samtidig bliver domkirkernes vægge oplyst af projektioner skabt af videokunstneren Christoffer Brekne.

Koncerterne selvfølgelig er åbne for alle, som Jesper Nordin også slår fast: ”Det er en vigtig pointe, at man altså ikke behøver have det dårligt for at møde op! Det bliver en smuk og åndfuld oplevelse, uanset hvad ens udgangspunkt er. Men omgivelserne og musikken er bevidst planlagt i et forsøg på at skabe en form for udfrielse i løbet af koncerten. Det er tilladt at være i sorg – og så vil vi sætte rammerne for, at man måske kan slippe den i disse sammenhænge. Det er ambitiøst – men det er et oprigtigt forsøg på at give lindring.”

Med forskningen i ryggen

Koncerterne er en del af et fireårigt projekt, som følges af et hold forskere blandt andet fra Aarhus Universitet. ”Sammen med forskerne vil vi ikke bare undersøge, om publikum får det bedre – men også, hvordan musikken virker. På den måde kan vi med forskningen i ryggen blive bedre til at tilrettelægge koncerterne. Vores faste publikum ved jo allerede, at man får et løft af at gå til koncert – men når vi arbejder sammen med forskere kan vi blive bedre til at finde ud af, hvordan vi i praksis hjælper publikum til at få det bedre. Så kan vi få forskningens ord for, at musikken virker.”

”Vi skal være relevante i vores samtid, og dette her er noget af det, som vi kan tilbyde,” slutter Jesper Nordin. ”Og at være relevant er simpelthen en grundlæggende eksistensberettigelse for et symfoniorkester.”