Køb billet 85-160 KR

Lørdagskoncerten

Skønhedens dybe væld

En tordnende publikumsfavorit, der blæser støvet af orgelpiberne i et blændende smukt sammenspil med hele orkestret.

BEMÆRK! Af produktionsmæssige årsager er koncerten beklageligvis blevet aflyst. Alle billetholdere vil blive tilbudt fuld refusion eller ombytning af billetter til anden koncert med Aarhus Symfoniorkester i sæson 18/19. Berørte publikum vil modtage email eller opkald direkte fra Musikhusets billetsalg.

I sin levetid var Saint-Saëns lige så berømt for sit orgelspil som han var for sine kompositioner, hvis ikke mere. Kollegaen og den nære ven Franz Liszt anså ham for sin tids bedste organist, og der hersker ingen tvivl om, at Saint-Saëns havde en særlig gave, når det gjaldt orglets fuldfede klangmuligheder.

Symfoni nr. 3 er et sublimt eksempel på netop komponistens og orglets fortræffeligheder. Her er et værk, der glider ubesværet fra atmosfæriske passager til gravens alvor, pirrende kuldegys og triumferende fanfarer – alt sammen underlagt en dystert cremet fylde, der næsten er for meget af det gode. Men også kun næsten.

Lørdagskoncerten er et 45-minutters åndehul, hvor man kan opleve et symfonisk mesterværk, uden at det vælter weekenden. Chefdirigent Marc Soustrot er på podiet, og hver koncert indledes med en kort introduktion fra scenen.