AF LEIF V. S. BALTHZERSEN

Hovedtemaet i Aarhus Symfoniorkesters sæson 2023/24 er fællesskaber. Det hører med til live-koncertoplevelser, at man spiller musikken i fællesskab, og at man lytter til musikken i fællesskab. Så forskellige tilhørerne og musikerne end er indbyrdes, og så forskelligt de har det i det pågældende øjeblik, er man dog fælles om én ting, nemlig musikken.

Koncerten den 25. april og den 2. maj 2024 er en del af Aarhus Symfoniorkesters Mozartfestival, og publikum kan høre musik af tre forskellige komponister: J.C. Bachs symfoni nr. 6, Haydns symfoni nr. 26 med tilnavnet ”Lamentatione” og symfoni nr. 39 med tilnavnet ”Tempesta di mare”, og Mozarts 3. violinkoncert, 27. klaverkoncert samt hans 25. og 41. symfoni med tilnavnet ”Jupiter”.

Alle disse værker er oprindeligt blevet opført for meget forskellige fællesskaber af publikummer.

Joseph Haydn var ansat som kapelmester hos fyrst Esterházy, der var særdeles velhavende og havde et stort, privat orkester. Haydn var ansat på lakajlignende vilkår hos fyrsten og skulle på hans befaling både arrangere og dirigere koncerter samt komponere værker. Værkerne blev opført hos fyrsten, altså i private rammer.

Koncertsalen i Esterházy-slottet i Eisenstadt. Wikimedia Commons – Martin Geisler

Haydn blev gradvist verdens mest kendte komponist, og hans musik bredte sig efterhånden til koncerter i hele Europa både i tryk, afskrifter og illegale noder (copyright eksisterede ikke i vore dages form). Senere i livet komponerede Haydn bestillingsværker til offentlige koncerter i Paris (nr. 82-87) og i London (nr. 93-104).

Haydns symfoni nr. 26 og nr. 39 er komponeret til fyrst Esterházy, og de er – uden at man kender de nærmere omstændigheder – blevet spillet i private omgivelser af Haydn og fyrstens orkester.

Mozarts far var ansat i fyrstbiskoppens orkester i Salzburg, og Mozart blev senere også selv medlem af dette orkester. Til fyrstekapellet komponerede han nogle af sine værker. De fem violinkoncerter, som Mozart har skrevet, er komponeret enten til koncertmesteren Antonio Brunetti i fyrstbiskoppens kapel eller til Mozart selv. Man ved ikke, hvilken lejlighed de er komponeret til, men det er nærliggende at regne med, at de er blevet opført hos fyrstbiskoppen, dvs. i hans store residens i Salzburg. Altså førsteopført i privat regi, hvor man ikke købte billet, men var inviteret af fyrstbiskoppen.

Konference-salen i fyrstbiskoppens residens Salzburg. Wikimedia Commons / Zairon

Mozarts 25. symfoni er også komponeret, mens Mozart var ansat i Salzburg og er sandsynligvis uropført dér. Da han senere var flyttet til Wien, hvor han levede som ”freelance” musiker, har han muligvis opført den 25. symfoni ved en af sine offentlige koncerter, for han bad sin far sende ham nogle af de tidlige symfonier, og man ved, at nr. 25 også var med i bunken, der gik afsted med post.

Mozarts såkaldte Jupiter-symfoni hører til gruppen af Mozarts tre sidste symfonier, nemlig nr. 39, 40 og 41, som han skrev i sommeren 1788. Man ved ikke, hvilken anledning der var til symfonierne. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvis Mozart skulle have skrevet dem uden bestilling, når det endda drejer sig om værker af den størrelse, som symfonierne er. Har de været tænkt til offentlige opførelser? Mås

Det store Theater an der Wien. Her og i andre teatre fandt koncerter sted med orkestret siddende på scenen.

Offentlige opførelser har dog i givet fald ikke fundet sted i deciderede koncertsale, som vi er vant til i dag. Sådanne havde man ikke i Wien på Mozarts tid – offentlige koncerter foregik i teatre og i store sale på gæstgivergårde og lignende. Offentlige koncerter kunne være subskriptionskoncerter, dvs. at arrangøren sikrede sig via abonnementer. Der var også offentlige koncerter, som komponister arrangerede til at spille egne værker, eller som omrejsende solister arrangerede. Der skete også, at man arrangerede koncerter i godgørende øjemed – der var ikke de samme sociale sikkerhedsnet dengang som i dag.

En festopførelse af Haydns ”Skabelsen” in universitetets aula i Wien. Wikimedia Commons – Feldkurat Katz.

Mozart skrev sine klaverkoncerter til sig selv (størstedelen af dem) og til kolleger. Koncert nr. 27, KV 595, der skulle blive hans sidste klaverkoncert, blev uropført af Mozart ved en offentlig koncert den 4. marts 1791. Koncerten, som var arrangeret af klarinettisten Johann Joseph Bähr, fandt sted i en sal hos Ignaz Jahn, som var gæstgiver i Wien. Ved samme koncert sang Mozarts svigerinde, Aloysia Lange, nogle arier og naturligvis spillede arrangøren, Johanns Joseph Bähr, selv nogle klarinetværker.

Musiklivet i Wien fandt i højere grad sted i private rammer i sammenligning med musiklivet i Paris og London, hvor offentlige koncerter var hyppigere. J.S. Bachs yngste søn, Johann Christian Bach, boede i London (og her mødte barnet Mozart ham i øvrigt på en af familiens mange rejser).

Sammen med sin ven, Carl Friedrich Abel, arrangerede J.C. Bach koncerter i Carlisle House i London og senere i Hanover Square Rooms, der var bygget som (især) koncertlokale. Ved disse offentlige koncerter har publikum muligvis også kunne høre J.C. Bachs symfoni nr. 6 i g-mol.