Fire meget forskellige begyndelser

Fire meget forskellige begyndelser på symfonigenren – Schubert, Mahler, Brahms og Elgar

AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Temaet for Aarhus Symfoniorkesters sæson 2021/22 er ”Begyndelser”, og i orkestrets sæson er der fire symfonier, der har nummer 1 – det vil sige, at de er komponisternes første symfonier, deres begyndelser i symfonigenren. Værkerne er af henholdsvis Franz Schubert, Johannes Brahms, Gustav Mahler og Edward Elgar.

Franz Schubert var ganske ung – kun 16 år og helt ukendt – da han i 1813 skrev sin dejlige 1. symfoni, hvor han lægger sig op ad sine og datidens store forbilleder Haydn, Mozart og Beethoven, og hvor han samtidig tilføjer musikken en del af det personlige udtryk, som man kender fra hans senere kompositioner. Schubert kom til at skrive i alt 9 symfonier (eller 8, alt efter hvordan man tæller).

Gustav Mahler var også meget ung – 23 år – da han som kapelmester i Leipzig færdiggjorde sin 1. symfoni i 1888. Som dirigent var han allerede begyndt at få et navn; som komponist tog det dog meget længere tid. Allerede hans 1. symfoni er imidlertid et meget personligt og nyskabende værk med de store kontraster, som præger al Mahlers musik, og den blev begyndelsen på en række af 10 store symfonier, hvoraf den sidste var ufuldendt, da Mahler døde kun 51 år gammel. Det blev faktisk udelukkende symfonier og lieder, der kom til at udgøre Mahlers produktion.

Johannes Brahms var i modsætning til Schubert og Mahler ikke længere ung, da han endelig fik overvundet sine vanskeligheder med at skrive et værk indenfor den største instrumentale genre, altså fik komponeret en symfoni. Han havde faktisk arbejdet frem og tilbage på sagen i hele atten år. Der var meget høje forventninger til en symfoni fra en stor komponist som Brahms’ hånd, og hans mesterlige 1. symfoni blev uropført i Karlsruhe den 4. november 1876. I dag kan vi aflæse begivenhedens betydningsfuldhed, når vi ser, at det sted i Karlsruhe, hvor uropførelsen af den 43-årige Brahms’ 1. symfoni fandt sted, har fået en mindeplade! (se baggrundshistorien “To begyndelser – Brahms og hans 1. symfoni”)

Ligesom Brahms skrev Edward Elgar musik indenfor mange forskellige genrer. Det tog noget tid, før han fik sit gennembrud, men derefter stod han som en af Englands betydeligste komponister. Naturligvis skulle – og ville – han også skrive et symfonisk storværk, en symfoni, men Elgar var faktisk – ligesom sin kollega Johannes Brahms – i en moden alder, før han i 1908 blev færdig med sin 1. symfoni. Elgar var 51 år, da han fuldendte værket, som han havde taget tilløb til i omkring ti år. Dels skulle han først være sikker i sin sag kunstnerisk set, og dels vidste han, hvor store forventninger, der var til en symfoni af ham. Musikalsk havde han allerede på dette tidspunkt ”fundet sin egen stil”, og den brede, hymniske og storslåede musik i 1. symfoni er typisk elgarsk. Værket var ventet med spænding blandt publikum og musikere og blev med det samme en triumfal succes. Angiveligt blev symfonien spillet omtrent hundrede gange verden over i løbet af det første år – det er langt, langt flere opførelser, end Schubert og Mahler nogensinde kunne have drømt om…

Efter Elgars første symfoni fulgte hans anden og lige så store symfoni i 1911, og han var i gang med en tredje symfoni, som han imidlertid ikke havde fuldendt, da han i 1934 – i modsætning til Schubert og Mahler – døde som en gammel mand.

Aarhus Symfoniorkester opfører Elgars 1. symfoni den 10. og 11. februar 2022. Her kan du lytte til værket, dirigeret af komponisten selv i en optagelse fra 1930:

Om forfatteren

Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab, forfatter, foredragsholder og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har skrevet noter for Aarhus Symfoniorkester siden 1989 og har for nylig udgivet bogen “Når musikken fortæller. En koncertfører til 75 klassiske værker” på Aarhus Universitetsforlag.